200 / 329
— 194 —
imod, men han havde ogsaa forstaaet de Vanskeligheder, der havde
været for Understøttelsesforeningen ved Behandlingen af det uendelige
Antal Sager, der havde været fremme, og forstaaet, at de Anker, dei
undertiden var kommen offentlig frem, ikke altid havde været lige
berettigede. Naar man af Understøttelsesforeningens Beretning for
1918 19 saa, at der gennem den kommunale Hjælpekasse var uddelt
paa Kommunens Vegne ca. 6 Mill. Kr. til ca. 40000 Familier eller Per
soner, vilde man forstaa, at der under et saadant Ksempearbejde, sæilig
under den store Trang, der var i Aarene 1917—18 og 1918—19 med
den store Arbejdsløshed, kunde være sket Fejltagelser, ogsaa und
skyldelige Fejltagelser. Naar der til Trods herfor undertiden havde
været Kritik fremme, havde han nærmest haft Følelsen af, at det nok
saa meget skyldtes den Omstændighed, at det var en privat Institution,
der foretog Uddelingen, en privat Institution, hvis Grundlag for Ud
delingen oprindelig var et noget andet, end det havde været i de sidste
Aar. Det maatte nemlig ogsaa erkendes, at de Principper, som Under
støttelsesforeningen fulgte, da den begyndte sin Virksomhed for Kom
munen i 1905, havde den ændret ganske betydeligt, navnlig i de senere
Aar paa Foranledning af de af Borgerrepræsentationen valgte Repræ
sentanter. Der var god Anledning til at paaskønne det Arbejde, som
Understøttelsesforeningens frivillige Medarbejdere og Kontorpersonale
med Kontorchef Cohen i Spidsen havde udført i Aarene under Krigen.
Det var et ganske godt Stykke Arbejde, som ikke havde været udført
under de letteste Forhold.
Naar han alligevel hilste det foreliggende Forslag med Glæde, var
det, fordi den private Forening nu engang havde faaet et Skin imod
sig, og det derfor vilde være godt, at Kommunen selv kom til at prøve
at løse Opgaven.
Overretssagfører C. C.
Heilesen
benyttede den foreliggende Lej
lighed til at give Udtryk for den radikale Gruppes Anerkendelse af det
Arbejde, der navnlig i de sidste vanskelige Krigsaar var udført af Kjø
benhavns Understøttelsesforening, dens Personale, dens Medarbejdere
og dens nu afgaaende Formand, Oberst Rist.
Tobaksfabrikant
Fr. Olsen
udtalte, at de, der havde haft med
Arbejdet at gøre gennem de mange Aar, blev grebet af en vis Æng