124 / 233
delige Driftsudgifter. De to Kompagnoner behøvede
ikke hver to Aktier i Raadvaddam, og de skulde kun
sammen betale de aarlige Tilskud til Driften.
I hvert Fald blev Kompagniskabet snart en Kends
gerning ; begge indstillede sig samtidig den 19. Februar
til Interessentexamen1, ved hvilken selve Raadmand
Olaus Raadh paa Magistratens Vegne præsiderede og
deltog i Examinationen, og de underskrev den følgende
21. Februar 1800 deres Laugsløfte; dermed var Firmaet
Raadh og W in ther traadt i Kraft. De særlige Fo rp lig
telser, de maatte indgaa, drejer sig om Aktionærforho l
det til Raadvaddam, idet de maatte love, hvis de opløste
Kompagniet, og hver begyndte sin Forretning, da hver
Peter Nicolay Baacllis Svendeforpligt.
at skaffe sig 2 Aktier. Det var ikke gaaet helt let for Peter
Nicolay Raadh at blive indtaget i Lauget, da han ikke
var bleven indført i Svendebogen. Han maatte derfor,
et Par Dage før Examinationen, lade sig indskrive som
Svend og erlægge en Røde paa 10 Rdl. til Lauget.
Men da han var bleven Interessent, b lev han hurtigt
anvendt i Laugets Tjeneste. Den 18. Juni 1801 fik han
den ubehagelige Opgave at inkvirere om ulovlig Han
del, og da han havde udfyldt sit Hverv, maatte Fride-
rich W in ther 1802 indtræde i hans Sted; ved Winthers
Afgang betakkedes han erkendtligt fo r s in udviste F l id 2.
Der er i Laugets Protoko ller fra denne Tid kun lidt,
som minder Læseren om de bevægede Dage i Aar-
hundredets Regyndelse. En Ridragsliste til de saarede
efter Slaget paa Rheden beretter, at Lauget kun tegnede
sig for 409 Rdl., hvora f de to Kompagnoner tilsammen
1 Laugsprotokol V, fol. 465.
2 Laugsprotokol VI, pag. 20, 55, 110.
118