128 / 233
havde givet Isenkræmmerne nogen Fortjeneste, lam
medes deres Initiativ ganske af Pengevanskelighederne.
En Mængde priviligerede Handelsmænd dukkede op
— fra 1809 til 1819 fik saaledes 18 Personer Dispen
sationer vedrørende Isenkramhandelen — og A rm o
dens sædvanlige Følgesvende, de omstrejfende Gade
handlere, florerede i en utrolig Grad; specielt gennem-
pløjedes Byen af ganske unge Piger, som ved lidt
Smaasjakren søgte at redde sig tilstrækkeligt til deres
og deres Families Opho ld ; ja de drev endog deres
Frækhed saa vidt, at de tog Stade udenfor Butikkerne
og antastede alle Kunder. A f Frygt for Op løb vilde Politi
mesteren ikke »gøre Jagt« paa disse Pigebørn, men kun
tiltale dem, naar deres Navn og Bopæl opgaves ham ; det
hjalp dog noget, da Oldermanden meddelte Politiassi
stenten, at Lauget frafaldt Krav paa deVarer , som k on
fiskeredes; de skulde alene tilfalde Betjentene
.1
Endelig havde Handelens Udvikling og Specialisering
medført, at Isenkræmmerne saa sig truede fra alle Si
der. Haandværkerne krævede Bet til at ho lde aaben
Bod med deres Varer; specielt sagkymdige Folk aab-
nede, i Ly af Privilegier, Musikhandler, hvo r Instru
menter og Strenge solgtes; Klædehandlerne forhand
lede Damepynt, selv om den var lavet af Metal; The-
handlerne fajholdt Papir og Lak, og Galanterihand
lerne holdt Lager af alle de lettere Isenkramvarer.
Den ny Tid var tilbøjelig til at sætte Grænserne me l
lem de handlende efter Varernes Formaal, den gamle
Tid havde givet Privilegierne efter Varernes Stof. Der
var derfor altid Uroligheder. En indviklet Dom blev
afsagt i Anledning af en Strid om Dametasker, idet det
blev fastslaaet, at Tøjtasker maatte alene K lædekræm
merne sælge, Tasker med Metallaas og Indfatning begge
Parter, men Lædertasker kun Isenkræmmerne.
Under disse Forho ld kom der altfor manse Kon-
o
kurrenter til Isenkræmmernes Handel, og det b lev
for mange Laugsbrødre besværligt at holde Forretnin
gen i Gang, saa talrige Falliter indtraf.
At Fr. W in ther allerede 1806 flyttede hen til en min-
1 Laugets anden Brevbog, pag. 31, 123, 165.
122