132 / 233
FRIDERICH WINTHERS STILLING I LAUGET
OG TIL RAADVADDAM
Det er oven for omtalt, at der ingenlunde herskede
noget hjerteligt F o rh o ld mellem Urtekræmmerne og
Isenkræmmerne indenfor Lauget; de sidstnævnte følte
sig tilsidesatte i Laugsstyrelsen, og da de alle var
tvungne Aktionærer i Raadvaddam, var denne Fabriks
blandt Isenkræmmerne indbyrdes valgte Direktører
bleven deres faste Tillidsmænd i alle Sager, der ved
rørte deres Metier. En Udskillelse fra Urtekræmmerne
var tidligere søgt iværksat, men Kancelliet havde afvist
Sagen som ube fø je t1.
Kancelliets Afslag var falden Isenkræmmerne for
Brystet; Direktionen for Raadvaddam tog da Affaire,
og Faber, Mossin og Heining rettede atter den 13. April
1804 en indtrængende Ansøgn ing til Kancelliet om Lau-
gets Deling2. Disse Folk, der bag sig havde en stor Fa
brik, som var af afgørende Betydning for Landets
Forsyn ing med Bedskaber, og hvori Staten i meget høj
Grad var pekuniært interesseret, havde mere Held med
sig. Da de bestemt betonede, at Isenkræmmerne hver
ken ønskede en Udvidelse af Privilegierne eller en Fo r
urettelse af Urtekræmmerne, men blot Bet til selv at
varetage deres egne Sager, blev Anmodn ingen velvilligt
optaget til Undersøgelse, og under 20. Juli 1804 resol
verede Kongen, paa Kancelliets Forestilling, at Isen
kræmmerne maatte danne et selvstændigt Laug2.
Samtidig op fordredes Isenkræmmerne til at indsende
et Forslag til de nye Privilegier, og efter at dette Ud
kast havde faaet alles Underskrift (ogsaa »Baadh& W i n
ther« s) den 19. Maj 1806, gik Kancelliet i Gang med
Sagens Behandling. Alle mulige Laug, som kunde have
Interesse i de nye Privilegier, fik Erklæring afæsket;
da imidlertid Isenkræmmerne kun havde medtaget,
hvad de gamle Privilegier fastslog, suppleret med nogle
faa Bestemmelser vedrørende Laugets Styrelse efter den
da almen gældende Praxis, og da de viste sig im ød e
1
Se ovenfor S. 119.
2 Rigsarkivet. 2. Departements Forestillingsprotokol 1804. pag. 739.
126