134 / 233
To ldkammere t i den 9. September at bevillige Ind før
selstilladelsen. Og da Oldermanden 1817 henstillede til
Politimester Hvidberg i Lighed med hans Forgængere
at lade Betjentene skride ind mod Gadehandlerne, som
krænkede Laugets Eneret, mod t og han Svaret, at »om
Politiet i 1808 har foretaget sig saadanne Paagribelser,
da er saadant sikkert ikke sket af Hensyn til Isenkræm-
merlauget, men af andre Aa rsager«1.
Denne overlegne Behandling fra de offentlige Kon
torers Side kom ogsaa til Orde i en Sag, som Lauget
havde med en ny Klasse af Galanterihandlere, »Niirn-
b e rgk ræmm e rn e « ; det var de handlende Blanckenstei-
ner og Søn, Jacob Hois og Granelli, hvem Isenkræm
merne lod tiltale for Krænkelse af Laugets Privilegier,
og som derfor søgte Kongens Beskyttelse for deres
Handel, idet de henviste til en Bække Erklæringer fra
kendte Folk og Institutioner om , at de nu var de eneste
som solgte de Sager, de var anklagede for at handle
med, eller at de havde de bedste Varer; blandt de at
testerende Kunder var de kgl. Militærinstituter (Tegne-
matriel), Bogbinderlaugets Oldermand (farvet Papir),
Døvstummeinstitutet (hvis Fabrikater de forhandlede)
og Signaltelegrafien (Kikkerter). Trods Laugets udtryk
kelige Protest bestemte Kancelliet, at hvis Nurnberger-
kræmmerne vilde erlægge 1000 Bdl. D. G. til Kongens
nærmere Bestemmelse, skulde de være berettigede til
at lade sig indtage i Lauget2. Lauget saa derved deres
Interesser ofrede for en relativt ubetj^delig Pengesum.
Ansøgerne indtoges i Lauget, og Blanckensteiner b lev
endog 1818— 1823 Laugets Oldermand.
Selv denne Tilgang til Lauget hindrede ikke privili-
geredes Konkurrence. Der er uendelige Klager til P o
litiretten fra Lauget, og med T r ium f fremhæver Older
manden 1820, at han har faaet Vexellerer B. Henriques
straffet, fordi han har solgt forgyldte Knapper, og 1824,
at Fr. Winthers forrige Vært Bing er bleven ove rb e
vist om at have solgt Isenkram og er ifaldet en Bøde ;
han havde 1819 søgt Kongen om Tilladelse til at sælge
1 Isenkræmmernes anden Brevbog pag. 31.
2 Kgl. Resolution af 9. Juli 1812. — Laugets Protokol, pag. 24 og første Brevbog,
pag. 176, 219.
128