Previous Page  147 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 147 / 233 Next Page
Page Background

Ligesom Kammerraad Peter Andersen, Octavius

Baadhs Svigersøn, hørte til Faderens Venner, kom

nogle af N ico lay Peter Baadhs Søsterbørn, Officererne

Hveberg og deres Søstre, meget der i Huset, og Fo r ­

b inde lsen med de sidste af den Baadhske Slægt bestod,

til begge Brødre faldt i Krigen, den yngste ved Slesvig

1848, den ældste — Magnus Olaus Baadh Hveberg —

ved Dybbø l 1864.

A f Naturen tilbøjelig til Melankoli søgte Winther Ad ­

spredelse ikke blot ved udstrakt Selskabelighed, men

ogsaa ved store Kejser, dels Fornøjelsesture, dels For ­

retningsrejser. Han besøgte baad$ sine Leverandører i

England og Tyskland og rejste ret stort for de Tider.

Man ser ham glimtvis omtalt i Datidens Memoirer, som

i et Brev fra Jørgen B. Dalhoff fra Iserlohn 20. August

1837 *, hvori han beretter, at »Isenkræmmer Winther med

Kone og Svigerinde boede igaar lige over for os« .Winther

har aabenbart været en kendt københavnsk Skikkelse.

FORRETNINGEN I WINTHERS TID

De gode Aar i Trediverne og Fyrrerne kom de kø ­

benhavnske Isenkræmmere tilgode i dobbelt Grad; thi

i Stedet for, at Tiden skabte flere Konkurrenter, viste

det sig, at den bortkaldte mange af Interessenterne,

uden at Tilgang opvejede Tabet. Medens Lauget i 1819

talte 24 Interessenter, 13 Svende og 31 Drenge, dalede

Antallet til f. Eks. i 1833 og 1837 henholdsvis 17, 14

og 20. I 1847 var Tallene kun voksede til 22, 26, 2 2 2.

Isenkræmmerne havde derfor gode Dage, og for F.

W in ther jun. blev Forretningen virkelig det, som den

i Spøg kaldtes blandt hans Venner, »Guldgruben«, uden

at det dog nu er muligt at se, ad hvilke Veje han førte

den fremad. Det er ikke utænkeligt, at det dels var

Provinshandelen, dels den direkte Forbindelse med Ud­

landet, som gav ham de store Fordele. Laugsbrødrene

havde j o efter Baadvaddams Privilegier Eneret paa

Import og Salg af Isenkram.

W in the r var en arbejdssom og flittig Mand, som ikke

1 N. Dalhoff: Jørgen B. Dalhoff. (Kbhvn. 1915), pag. 195.

2 Isenkræmmernes anclen Brevbog, pag. 297, tredie Brevbog, pag. 41, 164.

141