153 / 233
Ansøgere om Dispensationer. Organisationen var ved
at tabe sin Berettigelse og sin Magt. Ud over Exami-
nerne, hvor Gildet trak op til at blive Hovedsagen, h o ld
tes der næppe mere end eet Laugsmøde aarligt. Embeds -
mændene kom heller ikke regelmæssigt paa Valg, og
de Sager, som havde Betydning for Standen, blev ikke
debatterede paa Laugsmøderne, men i Fabrikkens In-
teressentforsamlinger.
Var Forho ldene saadanne, er det naturligvis kun
som Tegn paa den Tillid, M. F. O. Winther nød blandt
sine Fæller, at det her omtales, at han 1835 blev Revi-
sor, 1838 Bisidder og 1840— 41 Laugets Oldermand,
valgt med 7 Stemmer mod 2; senere tilkaldtes han
oftere til Laugsmøder, naar en af Bisidderne var for
hindret.
Det er karakteristisk for Laugets Betydningsløshed,
at Protokollen i Winthers Oldermandstid væsentlig er
opfyldt med Examensberetninger, med en Protest mod ,
at der gives Tobaksforretninger Tilladelse til at handle
med Piberør, og med Jeremiader over Bings alt usur
perende Forretning i Kronprinsensgade, »hvorved to
Interessenter har været nødsaget til at gaa Fa llit «1.
Fabrikken paa Baadvaddam fortsatte sin kummerlige
Tilværelse. Fabrikationen gik aarlig stærkt tilbage; 1825
var den paa 20.458 Bbdl., 1828 paa 14.441 Rbdl., men
steg i de følgende Aar til c. 16.000 Rbdl., for saa at falde
helt ned til 11.816 Rbdl. i 1832. Under disse Forho ld
b lev Renter og Afdrag til Staten naturligvis ikke be
talt, og 1834 fik Fabrikken m od Betaling af 5000 Rbdl.
Restancerne (yderligere c. 18.000 Rbdl. rede Sølv) ud
slettede, rigtignok m od at indgaa paa, at hver Interessent
fra 1838 at regne aarlig skulde betale 50 Rbdl. i Afdrag
til Staten2. Direktørernes Jammer efter Kontanter er
som tidligere hjertegribende; men selv under den van
skeligste Periode vedtog Interessenterne ikke at forhøje
Priserne paa de Varer, som fabrikeredes med T ab
.3
Tilsynet med Arbe jderne og Mestrene var ikke effek
tivt; de sløjede af. De ansatte Ledere bedrog Fabrikken
4
1 Laugets anden Brevbog, pag. 110.
2 Laugets anden Brevbog, pag. 318.
8 Galle og Høyer, pag. 233.
145
10