155 / 233
gade, og der vedb lev han at føre det store Hus. Efter
Svigerfaderens Død flyttede Fru Søht og en Datter
Laurence Christine Petrea Søht (f. c. 1806) hen i Silke
gade og boede paa anden Sal, tilligemed Winthers Sø
ster og Cousinen Marie Martin; ogsaa en Nevø Hans
Christian L. Søht (f. c. 1831) boede 1845 der i Huset.
Desuden var der et fortsat Ryk ind af Venner og Gæster.
Forho ldet til Søhterne var stadig varmt og hjerteligt.
Det her i Bogen gengivne Portrætmaleri af Winther,
udført af Monies, er saaledes i en Nevø Hr. Grosserer
Carl Søhts Eje.
Paa første Sal boede Win ther selv, hans Hustru og
en lille Adoptivdatter, Anna Winther, født 1836. Hun
ægtede 1855 sin Plejemoders Svoger Portraitmaleren
Professor August Schiøtt; af dette Ægteskab lever endnu
en Søn og en Datter Frøken Elisabeth Schiøtt, der er
Malerinde.
O. Winthers Depressionsperioder aftog ikke med
Aarene; de voksede sig stærkere og hyppigere, og det
blev ham saaledes vanskeligere og vanskeligere at lede
den store Forretning.
Som hans Velstand tiltog, vaagnede ogsaa den hon
nette Amb ition hos ham; han vilde hellere blot handle
en gros, hvori hans Hustru, efter Samtidens Opfattelse,
bestyrkede ham.
Da Krigen 1848 trak op, b lev han nervøs og ked af
det daglige Arbejde. Han besluttede at opgive »Gu ld
gruben« , fandt snart en Mand, han kunde stole paa, og
som var villig til at overtage Firmaet, og 1. Maj 1848
overdrog han Forretningen til den nybagte Isenkræm
mer
S
ø r e n
J
u l i u s
R
o h d e
.
W inther vedb lev dog at være Ejer af Huset i Silke
gade, hvor Forretningen havde Lokaler. Han flyttede
snart selv bort fra E jendommen og bosatte sig i Dron
ningens Tværgade. Havde man ventet, at det at blive
Forretningens daglige Tumme l kvit skulde have be ro
liget W in ther og faaet ham til at blomstre op igen, blev
det en Skuffelse; samtidig med Butikken og dens Strøm
af Kunder tog man en Kæde af smaa Impulser fra ham.
Han faldt mere og mere hen i Melankoli, alt som Tiden