160 / 233
store Marked i Europa, desto mere egnet var han til at
høste de Fordele, som Situationen frembød .
DEN ROHDESKE SLÆGT
Den Mand, hvem Mathias Frederik Octavius W in the r
havde solgt sin Forretning til, var velkendt med F o r
holdene i København ; thi dér havde hans Slægt haft
hjemme i over hundrede Aar.
Der findes her i Landet en Række Familier af Nav
net:
R
o h d e
;
den , hvortil Søren Julius Rohd e hørte,
nedstammer fra
G
u d m a n d
G
y n d e r s e n
R
o h d e
(1710—
1760), som under fattige Forho ld b oede i Radstue
stræde og benævnes snart T øm r e r s v end
1
og snart Kjæl-
d e rmand2, og som nævnes første Gang i et k øb en
havnsk Mandtal 1742. Han døde 24. Nov embe r 1760,
og Forseglingen i hans Ro viser et spartansk Udstyr:
1 Rord, 4 Ryslæders Stole, 1 Dragkiste, 1 liden Dragkiste,
2 Hængeskabe, 1 halv Kiste, 2 Speigle i sort Ramme ,
samt en Himme lseng med grønt Raskes Omhæng , det
er alt Rohavet; der nævnes lidt Køkkentøj samt
8
Pa-
piirs Stykker (Kobberstik?) og
8
adskillige Røger ; alt
i alt vurderes Ejende lene til 73 Rdl., Gjælden var 80
Rdl., og Regravelsen kostede 42 Rdl., saa nogen Arv
til Rørnene var der ikke. Enkens Laugværge b lev Fr.
W ilhe lm Neergaard, af den kendte Familie — han var
paa denne Tid Theehandler i København — , Rørnenes
Værge Husværten, Skrædder R o g g e 3.
To Gange var Gudmand Rohde gift; en Søn af første
Ægteskab Andreas Rohde var først Assistent hos P ro
viantmesteren og b lev senere Assistent hos Kongens
Foged ; som saadan faldt det i hans Lod at oplæse
Dommen tor Struensee og Rrandt.
I andet Ægteskab med Johanne Pedersdatter (1716
— 9 2 )
havde Gudinand Rohde Sønnen
P
e d e r
R
o h d e
(1755— 1837), der oprinde lig var Tømrersvend , men
6
. November 1776 blev Rrændev insbrænder og ejede
1 Mandtallene.
2 Hellig Gejsts Kirkebog. Daab. 1755.
3 Københavns Skiftekommissions Forseglingsprotokol 1760 p. 386. Skifteprotokol
p. 739.
152