traadte sammen for at træffe en Afgørelse, idet »Chri
stine Sal. Johan Ahlsteens Svend, naufnlig Peter Hasten,
begierte at v inde Compagniet« (d. v. s. blive optaget i
Lauget), skønt han ikke havde været Svend sine fulde
fire Aar. Han angiver da, at han har faaet Afsked til
Paaske paa Grund af de slette Tider og ikke har kunnet
faa Kondition andetsteds i Byen. Man kom i Lauget
til den Beslutning, at Laugsbuddet skulde sendes til
Enken for at forhøre, hvad hendes Vilje i Sagen var.
Amagertorv, set mod Østergade, i 18. Aarhundrede.
Tegning af J. J. Bruun 1756 (Frederiksborg).
Da hun »lod samptlige Hilse, at hun war med hannem
wel tilfreds og wilde ønsche, at det motte gaa hannem
we ll« , bevilligedes hans Andragende.
Men for at faa det fulde Overb lik over den Ahlsteen-
ske Isenkræmmerretning og dens Skæbne, maa vi dvæle
ved Forho ldene paa Amagertorv i Slutningen af 17. Aar
hundrede. Torvet var ikke blot en af Byens bedst be lig
gende og centraleste Pladser, men hørte tydeligvis, nær
Slottet, til de anseeligste Kvarterer og var beboet af for
nemme adelige, Embedsmænd , Læger, Professorer og
S torkøbmænd . Gaardene var store Stenhuse, og Grun
dene strakte sig som oftest helt ud til Læderstræde. Det
var gamle Adelsgaarde. Det er oven for omtalt, at »Johan
12