Bergishagen H inche ldey Rømer, meddelt, at Rohde i
sin Forretning havde »udfoldet en Sagkundskab, Drif
tighed og Orden, der ikke alene erhvervede ham hans
Medborgeres Agtelse og Tillid, men ogsaa forskaffede
ham en — i pekuniær Henseende — fordeelagtig Stilling,
saa at han med Føie kan regnes blandt denne K jøb -
stads meest velhavende, driftige og indsigtsfulde Hand
lende« samt mellem de 10 højest beskattede Købmænd .
Borgermesteren slutter med at erklære ham for en »rede
lig og ærekiær Borger«.
Disse Udtalelser viser tilstrækkeligt, at han havde
g jor t en ikke ringe Indsats i den lille Bys Liv og op -
naaet en fremragende Position dér. Naar Johan Rohde
havde æsket disse Erklæringer, var det, fordi Broderens
pludselige Død havde aabnet ham nye Veje, som han,
beslutsom og fast, straks havde kastet sig ind paa.
JOHAN ROHDE BLIVER ISENKRÆMMER
Johan Rohde var bleven indsat som sin Svigerindes
Laugværge, og da det var aabenbart, at Forretningen,
der alene var bragt saa stærkt i Vejret ved Julius Rohdes
ualmindelige Handelsdygtighed og Energi, ikke kunde
holdes paa samme Højde under hendes eller en tilfæl
dig Bestyrers Ledelse, tog han den Beslutning at opgive
sin V irksomhed i Holbæk, flytte til København og dér
dels starte en selvstændig en gros Handel, dels som
Værge føre Tilsyn med hendes Forretning.
Den 16. Maj 1855 opsagde han sit Borgerskab i Ho l
bæk ; den 23. Mai opnaaede han Grosserersocietetets
Comités Attest for at være kvalificeret til at blive Gros
serer, hvorefter han 29. Maj fik Borgerskabet og den
følgende Dag i Finanshovedkassen erlagde de 300 Rdl.
som var Gebyr derfor. Det var en en gros Forretning
med Isenkram, Rohde stiftede, specielt beregnet paa at
forsyne Svigerindens Butik. Men naturligvis frembød
dette Forho ld betydelige Vanskeligheder; det blev der
for snart bestemt, at han skulde se at k omme ind i
Isenkræmmerlauget og derefter overtage Firmaet.
Johan Rohde ansøgte da under 28. August 1855 Kon
172