184 / 233
med en dertil smedet Gaffel paa Enden. Hele Lokalet
syntes brunt eller graat af Æ ld e ; Intet havde nogen
bestemt eller kendelig Farve, undtagen det Legetøj,
smaa Bliktrompeter og Harmonikaer, Niirnbergeræsker
med Noæ Ark, Springtrolde i smaa, runde Trædaaser,
m. m., som solgtes fra et Skab nærmest Kontordøren .
Mellem Reo lerne paa Væggen modsat Kontoret førte
en Dør ind til det 2-Fags Stuelager, hv o r Firmaets
ældste Medhjælper, Hr. Sørensen, herskede, en meget
dygtig, men streng, gammel Herre. Her var det ogsaa,
at Frokosten og Aftensmaden til Personalet, store
Mængder skaaret Smørreb rød , 01 og Thee, blev bragt
ned ; man spiste, naar Arbejdet tillod det. Kom der
mange Kunder i Butiken, signaliseredes der til de Spi
sende ved nogle haarde Slag paa Haandtaget til Lager
døren. Man havde j o dengang hverken Telefon eller
Ringeledning, men altsaa endda ikke saa god Madro,
som nu.
I Kælderen under Sidehuset, med aaben Nedgang
fra Gaarden, laa stadigt et Anker med Hvidtøl og et
Blikbæger til Fo lkenes fælles Afbenyttelse, naar som
helst.
Bag Stue-Lageret, i Sidehuset, laa Sømkammeret,
hvor der altid var Arbejde nok for Karlene, naar de
ellers ikke var beskæftigede. Smedede og klippede Søm
og Skostifter, der dengang var meget store Artikler, ind
førtes nem lig altid løse i Foustager, Kasser eller Poser,
men b lev før Salget afpakket i Karduspapirs Tutter,
som b lev lavede i Sømkammeret, hvor Bunker af Søm
var styrtet ud paa Disken, der var beklædt med en
Jernplade.
Engang havde jeg, fristet af nogle smaa K obb e r søm ,
der i mine Barneøjne skinnede som Guld, taget en lille
Haandfuld deraf og svøbt dem i mit Lommetørk læde ,
men Straffen ramte mig allerede næste Morgen ganske
føleligt, da alle Sømmene fløj ud paa Gulvet, idet Moder
vilde give mig rent Lommetørk læde.
For at ho lde den vigtige Søm -A fpakn ing i stadig
Gang, antog Fader Smaadrenge, navnlig fra Sølvgadens
176