189 / 233
F I R M A E T S M E D H J Æ L P E R E
Fo r at en Forretning skal kunne trives og blomstre,
er det nødvendigt, at den, hos hvem Traadene samles,
maa være klartskuende, dristig og foretagsom, og Fir
maet »Baadh og Winthers Eftfl.« s Position, Vækst og
Storhed skyldtes utvivlsomt først og fremmest dets
daværende Chef, som med stor Handelsdygtighed, Fast
hed og Initiativ altid gik op i Forretningen; den Skole,
han havde gennemgaaet, anviste ham et større Virke
felt end nogen tidligere Indehaver.
Men af største Betydning er det ogsaa, at de, som
forestaar Detailadministrationen og de daglige Smaa-
forretninger i et stort Foretagende, er præcise, paalide-
lige, vaagne og interesserede. Uden den Stab af dygtige
Hjælpere, som »Baadh og Winthers Efterfølger« havde
forstaaet at skabe eller knytte til sig, vilde Chefens
Dygtighed ikke være kommen til sin Ret. Det er der
for rigtigst nærmere at omtale de Folk, som har be
tydet noget for Forretningen i denne Periode.
Som nævnt var Førstepladsen i Handelsforretningen
indrømme t den gamle
J
e n s
S
ø r e n s e n
—
»Handels
fuldmægtig«, som han kaldte sig — , der allerede havde
haft en betroet Post indenfor Forretningen i Winthers
Tid, men som synes at have fulgt sin gamle Chef, for
dog ved Johan Bohdes Overtagelse at være vendt til
bage. Han var utvivlsomt dygtig, men meget konser
vativ og en F jende af alle nymodens Ændringer i F o r
retningsførelsen.
Et Sidestykke til ham var
T
h
. F
r ö h l i c h
,
der som Bog
ho lder og Kasserer var Chefens højre Haand paa Kon
toret. Han var en hurtig og sikker Beregner, kunde paa
een Gang sammentælle en Ko lonne med Daler, Mark
og Skilling og besad en g limrende Hukommelse, hvad
der var af særlig Værdi paa en Tid, hvor Bogføringen
ikke var saa paalidelig og bestemt, som man senere an
seer for nødvendigt.
Fra Julius Rohdes Tid var endvidere O. E. Hendrich-
sen og
A
u g u s t
T. H.
F
r i e d e r i c h s e n
tilbage. Den sidste,
der var bleven Svend 1855, vedb lev stadig at arbejde
181