82 / 233
D
e t
er ofte vanskeligt for et Nutidsmenneske at sætte
sig ind i, hvilken Betydning den Sondring af Sam
fundet, som gennem Efterrenaissancen og Rococcotiden
iværksattes ved Laugsskranker og Standsprivilegier,
maatte faa for Menneskene. I Virkeligheden skabte alle
disse Indhegninger Smaasamfund, hvis Medlemmer
knyttedes til hinanden i godt og ondt. De trælsomme
Aar under Lære- og Svendetiden fik deres Belønning
ved den Sikkerhed under Livets Forhold , som Laugs-
institutionen ydede dem, der tjente sig op til Mester.
Lauget regulerede Konkurrencen, Lauget bød sine Med
lemmer taalelige Livsvilkaar, og Lauget overtog Brø
drenes familiære Forpligtelser efter deres Død, idet det
oplærte de forældreløse Børn, sørgede for Medlemmer
nes anstændige Begravelse, ja pensionerede ligefrem
ofte Enkerne, og for den Sags Skyld ogsaa de gamle
Laugsbrødre, som ikke havde forstaaet under deres
V irksomhed at samle sig tilstrækkeligt til en betrygget
A lderdom .
Det er derfor intet Under, at Brødrene var stolte af
deres Korporation og deres V irksomhed og med De-
spect og Haan saa ned paa de Individer, som, uden at
være bundne til en bestemt Korporation, søgte at naa
frem i Tilværelsen.
Men var Forho ldene saadanne, er det indlysende, at
den fasteste Position indenfor et Laug tilfaldt dem, der
ikke blot havde tjent sig frem, lovlydigt, gennem alle
Grader, men desuden hørte til Familier, hvis Medlem
mer i Generationer havde været knyttet til Lauget.
77