46 / 134
INDENBYS KIRKEGAARDE
41
hen imod Frederiksberggade. Den var oprindelig kun bestemt for
Hospitalet, men efter en Udvidelse i 1728 fik Vaj senhuset overladt en
Del af den. Hospitalslemmerne brugte den om Sommeren til at tørre
Tøj paa. Efter Kirkegaardens Nedlæggelse i 1760 blev Pladsen bro
lagt og anvendt til Hø- og Halmtorv. Fra 1780 fik den tillige en anden
Anvendelse, idet de offentlige Kagstrygninger, som før havde fundet
Sted paa Nytorv, blev henlagte hertil. I vore Dage minder et Par ind-
hegnede Græsplæner om Pladsens tidligere Anvendelse.
2. DE FØRSTE ASS ISTENSK IRKEGAARDE
Under Pesten 1711 kunde de gamle Begravelsespladser ikke paa
langt nær fyldestgøre de Krav, som stilledes til dem. Alle Urtegaar-
dene omkring Kirkerne var ufremkommelige for Grave, og Præsident
Hans Nansen (den yngre) skriver d. 30. Sept.: »Kirkegaardene er tem
melig opfyldte, bliver de mere opfyldte, vil det gaa over Stakitværket«.
En anden samtidig, Professor Johannes Mule, skriver d. 26. Sept. til
sin Broder paa Fyn: »Byens Begravelsespladser frembyder Skuet af
en Mængde Kæmpehøje ved Siden af hinanden, idet vi for at hindre
Pladsernes Uddunstninger har maattet lade køre Jord derind til Gra
venes bedre Dækning, paa Frue Kirkegaard over 800 Læs, paa nogle
af de andre lige saa mange«.1) Før denne Sandkørsel begyndte, blev
de oven paa hinanden opstablede Kister kun dækkede af nogle faa
Tommer Jord; og paa Nikolaj Kirkegaard maatte man balancere paa
Brædder og Bjælker hen over dybe, aabne Kuler, fyldte med Kister.
Til Udvidelse af de gamle Kirkegaarde inde i Byen var der ingen
Plads, kun Nikolaj Kirkegaard fik en lille Udvidelse ved at nogle
gamle Huse paa Hjørnet af Vingaardsstræde og Holmensgade blev
nedrevne. De to Kirkegaarde uden for Voldene, Skibskirkegaarden
og Soldaterkirkegaarden, var lige saa overfyldte som de indenbys.
Kirkegaarden ved Pesthuset paa Vesterfælled, som i Begyndelsen
blev brugt til Begravelse for Fattigfolk, forslog ikke ret længe; og en
lille Kirkegaard, der blev indrettet ved Pesthospitalet paa Vodrofs-
gaard, var fuldt optaget af Hospitalets egne døde.
Nye Kirkegaarde maatte altsaa skaffes til Veje, og det blev gjort.
Men Regeringen, som ellers havde vist en rosværdig Handlekraft og
Resoluthed under de fortvivlede Forhold, gjorde ved denne Lejlig
hed kun Skridtet halvt, idet ogsaa de nye Begravelsespladser ligesom
de gamle blev udlagte midt inde i Byen. Det radikale Skridt at lægge
Kirkegaardene uden for Voldene turde Regeringen ikke tage. Befolk
ningens Tankegang krævede endnu, at de døde fik deres Hvilested