89 / 134
84
VESTRE KIRKEGAARD
Stykke Jord, for i Forbindelse med et Areal, som Kommunen afgav
uden Vederlag, at fremskaffe en nærmere og bekvemmere Vej til
Kirkegaarden end Vejen forbi Bakkegaarden og over Broen ved Bryg
geriet Carlsberg. Derved tilvejebragtes den direkte Adgangsvej fra
Enghavevej til Kirkegaarden.
f i l at begynde med blev kun ca. 2*/2Td. Land af Arealet taget ind
til Kirkegaard; den øvrige Del blev bortforpagtet. Det til Kirkegaard
indtagne Stykke blev i Løbet af Sommeren 1870 omgivet af et Hegn,
der bestod af Træstolper, hvorpaa var slaaet to Bækker almindelige
Lægter. Ved Indgangen blev anbragt en Stakitlaage, som man havde
købt brugt. En lille Kapelbygning blev opført at Træ med Murstens-
sokkel; den indeholdt et ret stort Ligrum, en betydelig mindre Kapel
sal, og to smaa Bum, et til Kontor for Graveren og et til Folkestue og
Materialrum. Det var saaledes under ret primitive Forhold, den før
ste Del af Kirkegaarden blev taget i Brug. Indvielsen fandt Sted d. 2.
Novembe r 1 8 70 og foretoges af Stiftsprovst
B
othe
.
Samtidig fandt
den første Begravelse Sted; det var et Ladegaardslem, hvem ingen
Paarørende fulgte til Graven, men som dog fik en festlig Begravelse
under Overværelse af en repræsentativ Forsamling, og paa hvis Grav
der blev sat en Mindesten, som vil blive fredet saa længe Kirkegaar-
den bestaar, ganske vist ikke med den Afdødes Navn, - han er, som
Tusinder andre derude, navnløs for Efterverdenen —, men som blev
sat til Minde om, at i dette Gravsted —Litra A, Linie 1, Nr. 1 - blev
det første Lig jordet paa Vestre Kirkegaard d. 2. November 1870.
I de første Äar blev Vestre Kirkegaard udelukkende brugt til Be
gravelser i Frijord og disse tog endda snart stærkt af, saaledes at det
efterhaanden næsten kun blev Begravelser fra Hospitalerne, som fore
toges der. Grunden hertil var dels Kirkegaardens Beliggenhed langt
fra Byen paa en højtliggende, aaben og forblæst Mark, endnu uden
Læ og uden Trævækst, dels de meget daarlige Adgangsforhold. Den
egentlige Adgang til Kirkegaarden var ad Enghavevej, men denne var
kun nogenlunde farbar dertil hvor nu Folkets Hus ligger. Udefter be
stod Vejen af opkørte Hjulspor, uden Gangsti eller Vejbeplantning, og
i daarligt Føre gik man bedre inde paa Marken eller paa Volddiget.
De færreste fulgte dog denne Vej, det var nærmest kun dem, der
skulde følge efter Ligvognen. De fleste skød Genvej indover Markerne
fra Enghavevej eller Vesterfælledvej op over Sandgravene til Lille
lodsvejen og ad denne hen til Kirkegaardens Indgang.
I Borgerrepræsentationens Møde d. 3. April 1872 blev der nedsat
et Udvalg, bestaaende af Arkitekt, Etatsraad
M
eldahl
,
Konferens-
raad
M
ollerup
og Overretsprokurator
H
erfo rth
,
til at fremkomme
med Forslag til en samlet Plan for det nye Kirkegaardsanlæg ved