BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

VESTRE KIRKEGAARD

skulde komme den hensigtsmæssigste og skjønneste Forbindelse i

Stand mellem de til Kirkerne hørende forskjellige Kirkegaarde«.

Endvidere udstedes Begravelsesbrevene i forskellig Form af de for

skellige Kirkeinspektioner, hvorved Reglerne for Plantning paa Grav

stederne og for Beregningen at de Afgifter, der skal betales, bliver

forskellige. Det anføres som en af de Ulemper, der er en Følge af at

der har manglet en ledende Haand i den hidtidige Bestyrelse, at man

ikke har vist saa megen Fremsynethed, at man i Tide har reserveret en

passende Plads midt paa Kirkegaarden til Opførelsen af det nye Begra

velseskapel, men har maattet lægge dette i en Udkant af Kirkegaarden.

De Forslag, Raadmand Rée derefter fremsætter til en bedre Ord

ning, gaar i det væsentligste ud paa, at de enkelte Kirkers Ret over

særlige Dele af Kirkegaarden bortfalder, og at samtlige Kirkegaarde

kommer til at tilhøre Københavns Kommune og stilles under Magi

stratens Bestyrelse. Det første, der burde gøres, mente han, var at

ansætte en af Magistraten udnævnt Inspektør med fast Løn, hvem

den hele Ordning og Administrationen af Kirkegaardene overdroges

under Magistratens Overtilsyn. Under denne Inspektør skulde da an

sættes Assistenter paa de forskellige Kirkegaarde i Stedet for de nu

værende Gravere. Efter en udførlig Redegørelse for hvorledes han

nærmere havde tænkt sig den fremtidige Ordning, udtaler Kirke

værge og Raadmand Rée, at skønt man allerede ved de foreslaaede

Foranstaltninger vil være kommet et betydeligt Skridt fremad paa den

rette Vej: »er det dog min Mening, at man ikke maa blive staaende

derved, men stræbe hen til, at alt, hvad der vedkommer Begravelses

væsenet og Kirkegaardene, saavidt mulig faar en kommunal Karak

ter og altsaa underlægges Magistratens Myndighed, saa at selve Kirke

gaardene ikke blive betegnede som de enkelte Kirkers, men snarere

som Kommunens«. Til Slutning opstilles et samlet Budget for Assi

stens Kirkegaard, der balancerer med 10.800 Rigsdaler. Der udtales

i Forbindelse hermed den Overbevisning, at Kirkegaarden vil kunne

bære sig selv økonomisk, navnlig dersom man kunde komme ind

paa, at Administrationen overtog Pasningen af Gravstederne: »Dette

vilde ikke blot give en ikke ubetydelig Indtægt for Administrationen,

men det vilde derhos bidrage til at gjøre dennes Arbejde mindre be

sværligt, ved at forebygge de Uordener, som nu finde Sted paa Kirke

gaardene, da den høje Betaling, som Graverne tage for at vedlige

holde Gravsteder, giver Anledning til, at en Del Vagabonder, Arbejds-

mænd og Karle driver omkring paa Kirkegaardene, og tilbyde Folk,

som have Gravsteder der, deres Tjeneste. Men naar Betalingen derfor

bliver sat noget lavt, forekommer det mig, at der ikke er noget ubil

ligt i, da det er i alle Gravstedsejernes Interesse, at der tages den Be