97 / 134
92
VESTRE KIRKEGAARD
gaaende Forhandlinger med Bestyrelserne lor de tre nævnte Kirke
gaarde, for at faa samlet disse under samme Administration som Byens
andre Kirkegaarde. Afvigende Interesser sejrede imidlertid, og For
dringerne med Hensyn til Størrelsen af den aarlige Afgift, der skulde
svares til de Kirker, som ejede disse Kirkegaarde, var saa store, at
Kommissionen ikke mente at kunne imødekomme dem. Da der saa-
ledes ikke opnaaedes Enighed om Vilkaarene, kunde Kommissionen
intet Forslag fremsætte for disse tre Kirkegaardes Vedkommende.
Med Hensyn til de to militære Kirkegaarde har Spørgsmaalet ikke
senere været taget op. Med Bestyrelsen for Frelsers Kirkegaard har
der for et Par Aar siden været ført Forhandlinger om Begravelses
væsenets Overtagelse af denne Kirkegaard, i Erkendelse af at dette
vilde være i Befolkningens Interesse og fremmende for Kirkegaardens
Drift. Da man opnaaede Enighed om Vilkaarene herfor, fremsattes
Forslag for Kommunalbestyrelsen desangaaende. Fra detaf Borger
repræsentationen nedsatte Udvalgs Side blev der imidlertid opstillet
nyeVilkaar, som Kirkebestyrelsen ikke vilde gaa ind paa, hvorfor der
intet Resultat opnaaedes. Den senere Ordning, som den kgl. Resolu
tion af 22. December 1879 forbeholdt for de tre nævnte Kirkegaardes
Vedkommende, er saaledes heller ikke for Vor Frelsers Kirkegaard
opnaaet endnu.
Kommissionens Arbejde karakteriseredes under Sagens Behand
ling i Borgerrepræsentationen saaledes: Herforth: »
en Sag, der
var gjennemarbejdet af saa mange Mænd med stor Iver og Skarpsin
dighed, blandt hvilke der navnlig skyldtes Borgmester Hansen megen
Tak for hans Utrættelighed
-«. Bille: »
der fra Kommissio
nens Side forelaa et Arbejde, som var Frugten af en Uendelighed af
Forhandlinger, under hvilke der fra Kommunens Delegeredes Side
var vist en høj Grad af Imødekommen og særlig fra Borgmesterens
Side var lagt en utrættelig Taalmodighed og Resignation for Dagen«. —
Med den kgl. Resolution af 22. December 1879 var Styrelsen af Be
gravelsesvæsenet og Kirkegaardsforlioldene i København kommet
ind under en fast Form. Den skabte en Enhed i Administrationen af
disse Forhold, som har været til stor Gavn for den senere Udvikling,
og som det vides, man i mange af Udlandets større Byer betragter
som et Ideal, man der endnu forgæves kæmper for at opnaa. I Udlan
dets Storstæder er de herhenhørende Forhold overalt mere splittede.
Kontoradministrationen ligger under én Myndighed, Driften af Kirke-
gaardene under en anden, og enkelte Steder kommer der endog en
tredje Myndighed til, idet den gartneriske Vedligeholdelse af Kirke-
gaardene er underlagt Parkforvaltningen. I nogle Byer er samtlige
Kirkegaarde lagt under én Mands Tilsyn, andre Steder styres hver