KøbenhavnsHistorieOgTopografi

ST. J Ø R G E N S H O S P I T A L

S t. J ø r g e n s H o s p it a l,

Byens æ ldste H o sp ital, la a u d e n fo r V ester Po rt, syd

vest fo r n u væ re n d e St. Jø rg en s Sø og n o rd e n fo r K øge L an d ev ej. D ets M a rk

strak te sig m o d N o rd langs V estsiden a f G jev eaaen , m en ikke saa lan g t, a t d et

fik d en i Sydøst løb end e G re n a f A aen som G ræ nse. E n g h av en p a a begge Sider

a f A aen s Løb fra N o rdv est til Sydøst tilh ø rte K ø b en h a v n s By og h ed senere

K a l v e h a v e n .

M o d V est h a v d e Byen en M a rk m ellem St. Jø rg en s J o rd og Skellet

m o d Solbjerg. A llerede d enn e A fg ræ n sn ing viser, a t H o sp italet er yng re en d den

T id , d a G jev ea aen v a r Skel m ellem H avn s, Solbjergs og Serreslevs Jo rd .

H o sp italet k aldtes o p rind elig

H o s p it a l e t

H a v n

eller de

S p e d a ls k e s H o s p ita l,

ho sp itale lep ro so rum . D et om tales tidligst i 1261, d a

P e d e r O la fs s ø n

a f K alwæ ris

(K a rise ) testam en tered e d et 10 M k. P eng e.1) D e t m a a væ re yng re end Byens

æ ldste S tad sret a f 13. M a rts 1254, th i d et nævnes ikke i d enne.

29. J a n u a r 1275 stod

S t. O la fs B lo k ,

hv o ri d er sam ledes P eng e til de Sp e

dalske, p a a L a d b ro e n ,2) siden nævnes et

S t. O l a f s A l t e r

i H o sp italets K ap el, og

H o sp italets Segl viste

S t. O la fs

Billede. D et æ ldste H o sp ital v a r altsaa v iet til

S t. O l a f .3)

E n d n u i D om in a

C e c ilia L itlæ s

T e stam e n te af 9. O k to b e r 1307 kaldes det

de Spedalskes H o sp ital, m en om k ring d en sorte D ød s T id an tog de fleste

d anske Sped alskh ed sho sp italer

S t. J ø r g e n

som P a tro n , og i et Skøde a f 4. M a rts

1368 kaldes ogsaa d ette St. Jø rg en s H o sp ital.4)

H o sp italets

B y g n in g e r

b estod i Følge et P rosp ek t fra 1585 a f et trelæ ng et

K om p lex , a a b e n t m o d Syd m od L an d ev eje n , som rum m e d e

K a p e l l e t

i N o rd

flø jen og

S y g e s t u e r

fo r 20 Syge sam t A vlsbygninger i de to an d re F lø je.5) H e r

levede de Syge deres stille L iv u n d e r et lavsmæssigt S tyre a f en

F o r m a n d

, som

blev v alg t a f „d e m enige Sødskende“ . D e Syge levede a f de Alm isser, som de selv

!) Suhm. Historie X p. 975.

) K.D. I Nr. 24.

3) O. Nielsen. Kbh. H. o. B. I. p. 185.

4) Pontoppidan. Ann. eccl. Dan. II p. 94. Hofman. Fund. X p. 191.

5) K.D. I Nr. 195. K.D. IV Nr. 362. Braunius Theatrum urbium.