Previous Page  44 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 44 / 294 Next Page
Page Background

V O R F R U E K I R K E

P aa et Tympanonrelief, som indtil den store Ildebrand i 1728 sad over

den nordre Indgangsdør paa

Vor Frue Kirke,

stod der pa a L atin : „I det

Herrens A ar 1316 genopbyggedes denne Kirke, der forud fire Gange var hærget

af B rand“ . Den nærmeste

Brand,

vi kender, er den, som opstod St. Cathrine

Nat, 24. Juli 1314,1) hvorom Kirkens Gavebog bringer os Meddelelse, og

Genopførelsen af Kirken efter denne Ulykke h a r i alt Fald strakt sig over en

Aarrække, maaske før og i alt Fald efter det Aar, da Relieffet blev dannet

over Kirkedøren.

Den Kirke, som blev erstattet og vistnok helt fornyet i 1316, kender vi

overmaade lidt til. Den var formodentlig den ældste Kirke, som blev opført

omkring Aar 1200 eller indeholdt i alt Fald i sine Mure betydelige Rester af

den. Af Detailler i den kender vi foruden Hovedaltret kun

St. Cecilie Alter,

som blev oprettet 14. Janu a r 1283 af

Jon Jonssøn Litie.2)

Der ha r dog sikkert

ogsaa været andre Altre i Kirken.

I T iden mellem 1316 og den store Ildebrand i 1728 kendes der kun en

Ildebrand,

som maaske har berørt Kirkebygningen, nemlig den, som 10. Juli

1386 ødelagde 4 af Kirkens bedste Klokker.3) Disse har dog sikkert hængt paa

K irkegaarden i en

Klokkestabel

af Tømmer, thi Kirken fik først sit T aa rn i

14 83 /) Vi kan derfor formode, at Kirken selv ved denne Lejlighed i alt Fald

i det væsenlige forblev uskadt. Den Kirke, som byggedes i 1316, maa derfor

i sine Hovedtræk være den samme, som blev ødelagt i 1728, og den var i sit

G rundrids paa mange Punkter bevaret til Genopførelsen efter Ødelæggelsen

i 1807.

I Modsætning til den

ældre Kirke,

der vel endnu havde været præget af

det oprindelige Anlægs

romanske Arkitektur,

blev Kirken af 1316 et

højgotisk

Anlæg,

bygget som en

treskibet Kirke,

hvis Midtskib var knap dobbelt saa bredt

1)

K.D. II Nr. 1. 22. Juli.

2) Ny Kgl. Saml. 683. 4°.

3) K.D. II Nr. 1. 10. Juli.

4) K.D. IV Nr. 184.