72 / 294
K a n n i k e b o r d e t s G o d s
65
3. K A N N I K E B O R D E T S G O D S
Den første og største Gave til
Kannikebordet
blev utvivlsomt givet af Biskop
Peder Sunessøn,
da han oprettede
Kapitlet
med 6 Kanniker, hvis
Præbender
bestod af 6 Sognekirker, som oprindelig tilhørte Bispestolen, nemlig de 3 i Kø
benhavn,
St. Clemens, St. Nicolai
og
St. Peder
og de tre udenfor Byen,
Brønshøj,
Amager
(T aarnb y ) og
Awarthæ øfræ
(Rødovre). Stiftelsesbrevet er ikke be
varet, ej heller dets Dag eller Aar, men selve Stiftelsen omtales i Kirkens Gave
bog paa Peder Sunessøns Dødsdag 29. Oktober 1214.143) Den første Dekan,
som hed
Absalon,
og hans Medbrødre,
jratres,
omtales i 1209, og Kapitlets
Oprettelse m aa derfor senest sættes til dette Aar.144)
Landsbykirkernes
Hoved
indtægt var deres
Korntiende,
og de kan vel have h aft enkelte Gaarde tillagt
som Fæstegods. I København havde
St. Clemens
et Landdistrikt, men dets
Korntiende
var jo allerede afgivet til Vor Frue Kirkes Fabrica, og dens saavel
som de to andre Kirkers væsentligste Indtægt var vist den
Fisketiende,
som de
indkrævede under det aarlige Sildefiske, men den beholdt
Biskoppen.1*5)
Til
Kapitlet var der da næppe levnet andet end
Sognepræsternes
sædvanlige smaa
Indtægter,
og det var vel disse Stillinger, som Kannikerne overtog, om end de
sædvanlig bestred dem ved H jæ lp af Vikarer.
Kannikernes ældste Betegnelse fratres, Brødre, og den latinske Benævnelse
paa Kannikebordet, hvoraf de havde deres daglige Underhold,
mensa com-
munis,
d. v. s.
Fællesbordet,
kan vel tyde paa, at Kapitlet oprindeligt har været
tænkt som et
klosterligt Sam fund
under Dekanens Ledelse, og et saadant lille
Kloster kan i og for sig godt have været til i de første halvhundrede Aar af
Kapitlets Eksistens, uden at det har efterladt sig S p o r; thi end ikke Kannikernes
Navne kendes i dette Tidsrum . P aa den anden Side bør det nævnes, at da
Biskop
Peder Vognssøn
samtidig byggede sin Domkirke,
St. Clemens
i
Aarhus,
fordelte h an i Brev af 14. November 1203 sin Godsgave mellem et
Fællesbord
og Kannikernes
Præbender,
og her var altsaa et Fællesbord, skønt
Kannikerne
ikke
dannede
et
Klostersamfund.
Forholdet kan have været ligesaa i Køben
havn. Men allerede før 1280 m aa Kannikerne i alt Fald her have haft deres
egne særlige Boliger, thi ved denne T id skænkede den tredie Dekan
Nicolaus
sin G aard M atr. Nr. 243/1689 Klb. Kv. til fremtidig Embedsbolig for
De
kanen.1*5)
De almindelige Kanniker synes dels at have boet i visse af Kirkens
Gaarde, dels, som Dekanen
Nicolaus,
selv at have ejet deres Residensgaard.
143) K.D . II Nr.
1
.
29
. Okt.
144) S.R.D. V p.
493
.
145) K.D . I Nr.
76
.
14G) K.D. II Nr.
1
.
29
. Aug.
K ø b en h avn s H istorie
B d . II
5