92 / 294
V o r F r u e K i r k e s A l t r e o g d e r e s G o d s
85
Sn. Kv. i
Snaregade,
som var skænket om trent 1399 af Hr. Johannes Møltike,
og som siden blev den østlige Halvdel af
Snares Gaard.2™)
Af Landgods ejede
Altret 10 G aarde i
Ordrup
i
Gentofte Sogn,
som i 1507 med Biskoppen af Ros
kildes Tilladelse og Altrets Patron Peder Møltikes Samtykke blev mageskiftet
til Kong
Hans
mod Kronens to Gaarde i
Klovtofte,
to i
Vridsløselille,
en i
Brøndbyøster,
en i
Nybølle
og en i
Blaserød
2å0)
16.
St. Johannes Evangelistes (Kalente eller Kalendarum) Alter
nævnes
tidligst
6
. Jun i 1482281) og m aa formodes at have været
Lavsalter
for
Kalente-
gildet,
hvis Tilværelse kun kendes fra Altret og dets Gods. Kalentegildets
Lavs-
gaard
var Altrets G aard M atr. Nr. 235/1689 Klb. Kv. paa
Nørregade,
som havde
Jord bag M atr. Nr. 236/1689 Klb. Kv. ud til
Skidenstræde
(K rystalgade). Alle
rede før 23. M arts 1444 var Matr. Nr. 235 i Borgereje, ejet af Skomager
Joseph
Petherssøn og
Hustru
Botilda;
Joseph døde før 22. November 1464, men Botilda
overlevede ham , og 7. Ja n u a r 1493 siges Gaarden at være den, som Joseph
Skomager, Gud hans Sjæl naade, forhen ejede. Om dette skal forstaas saaledes,
at Enken havde den, eller om den allerede var i Kalentealtrets Besiddelse, faar
staa hen, men 2. M aj 1496 omtales, at Præsten Hr.
Peder Olssøn,
sikkert Lavs
præsten, ha r skænket Gaarden til A ltret.282) Den synes at have været udlejet
som Altergods, men formodentlig har Lejeren haft Forpligtelse til at give Plads
for Gildestævnerne. I Christiern IF s Dage og endnu under Københavns Be
lejring i 1523 havde Borgmester i Malmø
Hans Mikkelssøn
og hans Hustru
Elsebet
Gaarden, som de i alt Fald i Belejringstiden havde overladt til Borg
mester
Niels Stemp.
Ved Byens Overgivelse blev Hans Mikkelssøn undtagen
fra den almindelige Amnesti, og 28. September 1524 fik Niels Stemp Kongens
Andel i den konfiskerede Gaard, medens Hans Mikkelssøns Hustru Elsebet og
Børnene beholdt den anden Halvdel. 10. Juli 1528 var Elsebet vist død, thi
paa denne Dag overdrog Kongen hendes Part i Gaarden, som „Fjendegods“
til H r.
Johan Rantzau,
men Elsebets Svigersøn
Morten Busserts
Ret i Gaarden
forblev uforkrænket. H r. Johan Rantzau havde vist opkøbt Morten Busserts Part
og solgt sin samlede Andel i Gaarden til den udvalgte Biskop i Odense, Hr.
Knud Gyldenstierne,
thi under Grevens Fejde fik
Niels Stemp
22. Janu ar 1535
Grev
Christoffers
Skøde paa K nud Gyldenstiernes Andel i Gaarden, og han
blev derefter dens eneste Besidder. Efter hans Død og Begravelse Onsdag næst
efter Paaske Marked 1535 beholdt hans Enke
Anna
Gaarden.283)
279) Rep. II S. Nr.
1355
.
28°) Rørdam. Kbh. K . og Kl. p.
183
.
2S1) K.D . IV Nr.
173
.
282) K.D . II Nr.
63
. K.D . IV Nr.
100
.
220
. K.D . I Nr.
185
.
283) K.D . I Nr.
225
. K.D . II Nr.
226
.
244
. K.D. V I Nr,
52
. Løffler. Gravstenene i Ros
kilde Kjøbstad p.
11
,