122 / 156
119
Mursten. Men efterhaanden begyndte der at gjøre sig en
vis Stemning gjældende imodEigtveds Plan, bl.a. fordi man
fandt, at Indgangen til Kirken ikke va r imponerende nok,
den va r for lille og for lav til et Guds Hus, og Kongen øn
skede desuden nu, at Kirken i Stedet for at beklædes med
Sandsten, skulde beklædes helt med norsk Marmor. Men
dette maatte ogsaa forøge Bekostningen, — efter Hof Sten
hugger Fortlings Overslag til henved det dobbelte, nemlig
til 4 6 5 .8 14 Rdlr. Allerede i 1 7 5 1 bleve Eigtveds Tegninger
sendte til Paris til Bedømmelse dér a f en sagkyndig, og
Franskmanden V a rin udkastede selv en Tegning, som dog
efter Bestemmelsen her hjemmefra skulde holdes efter den
en Gang lagte og ved Forarbejderne nødvendiggjorte
Grundplan. E igtved trak sig ikke fornærmet tilbage, men
udtalte loyalt sin Tilslutning til Varins Ideer, scm han »vil
de benytte til Kirkens Forskønnelse«, og det blev da beslut
tet, at han, saasnart hans Arbejder paa de kongelige B y g
ninger tillod det, sely skulde tage til Paris og nøjere dér
studere den nye mere klassiske Retning i Arkitekturen for
derefter at faa det smukkeste og mest tidssvarende Udkast
forfærdiget, og det kunde forhaabentlig ske i den kommen
de Sommer. Men Rejsen kom aldrig til Udførelse, hans Tid
tillod det ikke; derimod udarbejdede han flere nye Tegnin
ger til Kirken, i hvilke han lempede sig efter den udtalte
Kritik og den nye Mode, idet han dog stadig fastholdt Ho
vedmotivet, Rotunden med de 2 Sidetaarne. Den sidste a f
hans Tegninger opnaaede da ogsaa, 6/ 3 17 5 4 , Kongens A p
probation, men en Maaned efter bortrev Døden ham. E fte r
hans Død arbejdede som bekjendt først Thura og Anthon,
senere, fra 17 5 6 , den indkaldte Franskmand, du Jardin , vi
dere paa Opførelsen — med Bibeholdelse a f selve Eigtveds
Rotunde — , men det gik kun smaat fremad, og i 17 7 0 stand