128 / 156
125
i at a fvige fra Tegningerne, men skulde følge Stads B y g
mesteren, Banner-Mathiesens Ordrer i Overensstemmelse
med E igtveds approberede Tegninger.
Men foruden, at alle Tegningerne skulde passere igen
nem E igtved og først godkendes a f ham, synes det ogsaa,
som om enhver, der ønskede at bygge, først maatte have hans
Sanktion m. H. t. det Grundstykkes Beliggenhed, paa hvil
ket han vilde bygge. I 1 7 5 3 tilskriver nemlig Magistraten
Eigtved , at »den har bragt i E rfa ring , at nogle a f de Plad
ser paa Amalienborg, som Kongen har skødet og givet Con-
cessionsbrev paa til Staden, og a f hvilke Magistraten for
at faa refunderet sine Udgifter, skulde nyde 1 Rdlr. a f hver
Alen til Gaden, nu ere bievne opmaalte og indhegnede, og
at der til deres Bebyggelse uden at samme er begært a f os,
derpaa taget Skøde, uden at noget er betalt til Staden ; der
for anmode vi Hr. Obersten,
som skal have udvist Pladser
ne,
at han vil føje det derhen, at Staden kan faa, hvad den
tilkommer, og derpaa hos os blive rekvireret Skøde a f ved
kommende ...«.
M. H. t. selve det nuværende Amalienborg Plads skulde
denne jo være Centret for Kvarteret, ikke alene i Beliggen
hed, men ogsaa i Henseende til Skønhed og Kunst, og det
gjald t da om at frembringe den mest ideelle Regulering og
den smukkeste Bebyggelse a f denne, Stadens skønneste
Plads. Man skulde vel nu gaa ud fra, at Eigtved var den,
hvem denne Opgaves Løsning vilde blive overdraget. Men
ikke desto mindre har der hersket nogen Usikkerhed om,
hvorvidt Ideen til Pladsens nuværende Udseende oprinde
lig er udgaaet fra ham, eller som nyere Tiders Fo i skeie
antage, fra Kongens Hofmaler, Professor Marcus Tuscher,
der igjennem længere Tid havde beskæftiget sig med P la
ner for Udsmykningen a f denne Plads, — han ha\de bl. a.