130
vexling i en Bygn ing er altid det behageligste for Øjet«,
giver en Hentydning til, at der allerede forud for hans
Overslag maa have foreligget en saadan Plan, nemlig én,
ifølge hvilken Pavillonerne ere udeladte, og Hovedbygnin
gen ført helt ud til Gaden. Th i hvis dette ikke va r T ilfæ l
det, vilde den anførte Bemærkning jo synes temmelig umo
tiveret og overflødig. A t der allerede har foreligget en
Plan, bestyrkes ogsaa ved en anden Bemærkning, i Be
gyndelsen a f Tuschers Overslag, nemlig at Hovedbygnin
gen »efter det foreskrevne Maal« er 7 2 Alen lang og 24
Alen bred. Tør man derfor nu gaa ud fra , at en anden Plan
alt har foreligget, ledes Tanken uvilkaarligt hen paa, om
ikke det skulde være den Plan, der nu findes paa Bregent-
ved, i hvilken E igtved har forlænget Hovedbygningen helt
ud til Gaden, som Tuscher maa hentyde til. A t en Plan til
Palaisernes Udseende skulde have været udkastet a f en an
den end Eigtved , er derimod ganske utænkeligt. — Men
ikke mindre usandsynligt maa det forekomme, at E ig t
ved, som Mario Krohn mener, bagefter skulde have ud
færdiget »2 forskjellige Planer i Overensstemmelse med de
Eventualiteter, Tuscher nævner«, altsaa til behageligt V a lg
fo r Bygherren. Det vilde daarligt harmonere med den Sik
kerhed, hvormed han altid ganske nøjagtigt vidste, hvad han
vilde, saavel som med den Sikkerhed, hvormed han i F o r
vejen kunde bedømme den kunstneriske V irkn ing a f det,
han vilde skabe. Han kunde loyalt lade sig overbevise til no
get bedre, og han kunde ændre sine »Desseins«, naar det
forlangtes, men han havde ikke for Vane at fremlægge
forskj ellige Planer til fr it Valg, dertil va r han for selv
stændig og sikker en Natur. E igtved har ganske sikkert
hurtigt indset det heldige ved Forandringen med Pavillo
nerne, og han har vist ikke efter den Tid bekymret sig om