137 / 156
134
for citerede »Überschlag«. E igtved har indset Forbedrin
gen i dette, som Pavillonerne frembragte, og har i Overens
stemmelse hermed ændret sin oprindelige Plan saaledes, at
han fr a Bygningens Hovedetage og opefter har borttaget
det Stykke, der indeholder Vinduesfagene No. 3, 4 og 5 fra
Gaden, hvorved Palaisernes 2 sidste V induesfag fr a Gaden
kunde omdannes til de a f Tuscher foreslaaede selvstændige
Pavilloner. Det er denne Tegning, der nu findes i Kobber-
(
stiksamlingen. (Det er dog ikke den endelige Plan, hvilket
kan ses ved en Udmaaling a f Hovedbygningens Dimensio
ner. Medens denne nemlig ud imod Pladsen er bleven
op
ført
i en Længde a f 74 1/ 2 Alen og en Dybde a f 30 3/ 4 Alen,
har Eigtved , da han forfærdigede den nævnte Tegning,
endnu holdt sig til »det foreskrevne Maal«, nemlig 7 2 Alen
i Længden. Dybden har han derimod allerede paa Tegnin
gen forøget fr a 24 til 29 1/ 2 Alen.) Men iøvrigt har han
haft en klar Forstaaelse a f Svaghederne ved Tuschers
Fo rslag og har derfor i sin ændrede Plan i næsten et og alt
fastholdt Enkelthederne i Udseendet fr a sin oprindelige
Tegning (i Bregentveds A rk iv ), og i sin Arkitektur, saa
vidt det kan ses, intet antaget a f Tuschers Fo rslag — , og
saaledes staa Palaiserne den Dag idag, (med Undtagelse a f
den senere foretagne Forhøjelse a f Løngangene).
V i ville nævne nogle a f de vigtigste a f Enkelthederne i
henholdsvis E igtveds og Tuschers Forslag, der belyse F o r
trinnene i den førstes Plan frem for den sidstes. Det P rin
cip, hvorpaa E igtved fr a første Begyndelse har lagt Hoved
vægten, og som han har fastholdt indtil Palaisernes endelige
Opførelse, va r Principet om, at disses Udløbere, der jo iføl
ge Pladsens otte-kantede Form maatte komme til at sprin
ge frem foran Hovedbygningen, kun maatte danne en na
turlig A fslutn ing paa denne, men ikke komme til at domi