139 / 156
136
fremtrædende, ydre Prydelser, Balkonerne og de store V in
duesdøre, og ved at erstatte Kuplerne med almindelige, lave
Tage. Ved Palaisernes endelige Opførelse gjorde han endnu
et Skridt videre i den angivne Retning, idet han fraveg »det
foreskrevne Maal« og forøgede Hovedbygningens Længde
til 74 x/ 2 Alen og dets Dybde til 30 3/ 4 Alen, (samt Dybden
a f Pavillonerne til 19
1/ 2
Alen, medens Længden forblev den
samme, 1 3 V 2 A len ). Ved den Forøgelse, han herved gav
Hovedbygningens Fladeindhold, opnaaede han tillige at
skaffe rummeligere Pladsforhold tilveje i Bygningens
Indre. —
Igjennem det her udviklede naar man altsaa ogsaa ad
denne V e j til det samme Resultat som Mario Krohn, naar
han om Palaisernes Udseende udtaler følgende: »Det er
imidlertid næppe sandsynligt, at E igtved har laant Moti
verne til selve Arkitekturen fr a Tuscher. Palæerne paa
Amalienborg bære tydeligt Præget a f at være udgaaet fra
den sachsisk-franske Arkitektur, a f hvilken E igtved jo va r
en Lærling. Der kan paavises forsk j ellige sachsiske F o r
billeder
Tuschers Arkitektur har en ganske anden K a
rak ter; igjennem sit lange Ophold i Rom og Florens er
han særlig paavirket a f italiensk Bygningskunst. Chr. V I I ’s
Palæ er i endnu højere Grad, end man kan slutte a f dets
arkitektoniske Inddeling, et Væ rk a f den sachsiske Skole.«
Som et Resultat a f det her anførte tør man saaledes
formentlig hævde, at E igtved vedblivende bør betragtes
som den, der baade har — i hvert Fald i det hele og store
— anlagt Pladsen, og givet Tegningerne til Palaiserne paa
Amalienborg, og at Tuschers Andel i det sidste Arbejde ik
ke har strakt sig videre end til den ganske vist vigtige og
meget heldige Ændring, som Skabelsen a f Pavillonerne har
bevirket, og der er ingen Grund til at antage, at Tuscher,