81 / 156
78
Paaske, hvo re fte r Akademiet skulde anvises Plads i den
nordre Staldbygning (paa C h ristiansbo rg ), »som vi tid li
gere have bevilliget, og tidligere b ru g t til Rustkamm er til
Vaaben«. Madam Liiders, som maa have væ ret en dygtig
Forretningsdame, vægrede sig im idlertid ved a t modtage
Opsigelse fø r til St. Michaélis 1749 (29/.,), idet hun henholdt
sig til sin Lejekon trak t og til de Bekostninger, hun havde an
vendt fo r a t ind re tte Huset til Malerskole. U ag tet E igtved
gjorde sig alle mulige Anstrengelser fo r a t fa a hende til a t
give efter, lykkedes det ham dog ikke, og han m aa tte da
omsider indstille til Kongen, a t der blev ydet hende en Godt
gørelse fo r de resterende
V
/2
Aars Leje a f P a rtiku læ rk a s
sen, paa 255 Rdlr., hvilket da ogsaa Kongen indgik paa.
Ved kgl. Resolution a f
23/ lx
1748 udnævntes E igtved der
e fte r til a t »overtage Inspektionen over Maler- og Tegne
akademiet«, og samme Dag bevilligede Kongen et Beløb a f
500 Rdlr. aa rlig til Gagerne fo r de ved Akademiet ansatte
Læ rere; senere forhøjedes dette Beløb gentagne Gange
paa E igtveds Forslag. I Begyndelsen fik Akademiet
kun en enkelt Sal i Staldbygningens vestre Ende ud imod
Stormbroen, senere, i 1751, lagde Kongen yderligere 2 Sale
til til Tegnestuer. Alligevel va r Pladsen ikke rummelig nok,
og det lykkedes da Eigtved a t form aa Kongen til a t indr
rømme Akademiet bedre Lokaler paa Charlottenborg, hvor
den italienske Opera tidligere havde væ ret til Huse. Denne
blev nu fly tte t til Christiansborgs sydlige Staldbygning
(H o ftea tre t), og i Stedet flyttede Akademiet ind paa Char
lo ttenborg; denne F ly tn ing paabegyndtes i E fte ra a re t og
afsluttedes i Oktober 1753. I det følgende Aars Begyndelse
indsendte E igtved en Memorial vedrørende Regnskabet for
de forløbne A ar fra 1748—1753 og over Ind retningen af
de nye Lokaler i Charlottenborg, hvor Akademiet nu »er