82 / 156
79
rummeligere anlagt«. Sam tidig ansøgte han om en Fo r
øgelse a f det aarlige Fond til Akademiet, navnlig om en
Forhøjelse a f Gagerne til de forskjellige In fo rm ato rer paa
Grund a f de nye Forhold i Charlottenborg, »hvor der nu er
6 Logementer i B rug imod tidligere 3«, og hans Forslag
vandt fu ld t ud Kongens Bifald. I Begyndelsen a f dette Aar,
1754, udarbejdede han og fik samtlige Professorers Un
de rsk rift paa »S ta tu te r fo r et Maler-, Billedhugger- og
Bygnings Akademi«, som ogsaa fik Kongens Undersk rift
31/ 3>ko rt Tid fø r E igtved døde. Men allerede paa dette Tids
punk t va r hans Indflydelse i Akademiet forbi, og den Mand,
der i hans Sted tog Ledelsen i sin Haand, og som gav Aka
demiet nye S ta tu te r, var Repræsentanten for den nye,
franske Mode, den, der paabød de mere rene, enkle Linier
og fordømte Rococoens Snirkler og Vridninger, en Mode,
fo r hvilken endog Danmarks Konge saa vel som andre Lan
des Souverainer nu m aatte bøje sig. Det var F ranskm an
den Jacques Francois Joseph Saly, der i Oktober 1753 va r
ankommet til Kjøbenhavn fo r a t forfæ rdige Ry tterstatuen
a f F rederik V paa Amalienborg Plads. Han fik s trax Sæde
som Professor ved Akademiet og blev introduceret her af
Overhofmarskallen, Greve A. G. Moltke. Den paafølgende
Dag, den 3% 1754, indfandt Kongen sig med et sto rt Følge
for a t tage de nye Lokaler i Øjesyn. Nedenfor Palæets
Trappe blev Majestæten modtaget a f den samlede D irek
tion, blandt hvilken ogsaa Eigtved befandt s ig ; men denne
holdt ikke Festtalen for Kongen, — det gjorde Pilo. Det
va r ogsaa den sidste Gang, Eigtved indfand t sig ved Aka
demiets Møder, — kort efter døde han. Men allerede inden
han v a r død, havde Saly i et Møde, hvor han fungerede
som D irektør, frem lag t sine Tanker om Akademiets Fuld
endelse og Fremgang i et Forslag til en Fundats, der i