100 / 133
Trafikaare til Knippelsbro og Sundbyerne, var Nicolaikvarte
ret næsten intakt. Og endnu den Dag i Dag kan det gøre Krav
paa at kaldes den bedst bevarede Part af Klassicismens Køben
havn. Det kan siges endnu stærkere: den i arkitektonisk For
stand mest helstøbte Part af Hovedstaden inden for Voldene.
Thi her nøjes man ikke med at glæde sig over en enkelt Gade
i god Form, men over flere sammenstødende. Man kan stadig
gaa om Hjørner og finde nye harmoniske Prospekter. Og det
er næsten et Vidunder. Ganske vist — „Bremerholm“s Brand
gavle og ubegribelige Tomter gør sig pinligt bemærket — de
vrænger ad Fornemheden omkring den gamle Holmensgade.
Overformynderiets store Hus er vel ude af Maalestok med sine
Omgivelser — offentlige Kontorer er saare fordringsfulde —
men det er ellers et smukt og glædeligt Eksempel paa en ny
Bygning, der baade ved Farve og Façadesprog tilpasser sig et
gammelt Bybillede uden paa nogen Maade at sætte sin
moderne Holdning til. Den vældige Bloks Vægge rejser sig for
Enderne af de smalle Gader som Udsnit af et Palads.
Naturligvis bliver denne herlige Lilleby snart lagt øde*).
Den kunde ellers blive et fortræffeligt Boligkvarter, centralt
beliggende, med den lyse Holmens Kanal som en Boulevard
langs Ydergrænsen. Bebyggelsen er mestendels forsømt, men
som Helhed ingenlunde moden til at kondemneres. Om en
s l u m er der ikke Tale. En lempelig Sanering burde være
lønnende. Hvor finder man ellers i en Millionbys Hjerte et saa
kultiveret Milieu fra gamle Dage? Men disse stakkels Huse —
saa menneskelige i deres Forhold, saa beskedne i deres Finhed
*) I et Skrift betitlet
D et klassiske K øbenhavn
(1944) h ar jeg i væsentlig Grad bygget
min Analyse paa Eksempler fra Nicolai K varter.
96