131 / 133
Tivoli. I mange store Søstæder har Corso’en fra gammel Tid
været henlagt til Havnens Omraade. Det gælder f. Eks. Napoli,
hvor Promenaderne strakte sig langs Kajerne og kulminerede
paa M o l o’en. Den Dag i Dag holder Feriegæsterne i vore
Fiskerlejer deres faste „Corso“ ved Solnedgangstid paa Havne
pladsen. Man kalder det „Moletur“, man ser, ses, smaasnakker,
altid i samme Rytme og ved samme Klokkeslet. Promenadens
Selskabelighed er principielt ganske af samme Art som den,
der udfoldede sig hen ved „Ave Maria“ paa Milanos Glacis, paa
Napolis M o 1o og paa Trefoldighedsbroen over Arnofloden i
Firenze. Og Langelinie opfylder sin Mission til Fuldkommen
hed. De Spadserende er i Byen og nyder et Prospekt ud over
dens Grænser. Frihavnsmolen er en sluttet Bane, et monu
mentalt Podium under en glidende Strøm af Figurer. Pak
husene staar lige saa rolige og smukke som de høje Paladsers
Blokke nede ved Genovas Havn.
Det elskelige Tivoli nedlader jo sin Herkomst fra Prome
naden paa Volden. Rigtignok en Vold, der ikke var Fæstning
mere. Men sin egentlige Karakter har Etablissementet arvet
fra den engelske og franske Forlystelseshave, saadanne Steder
som V a u x h a ' l l og R a n e l a g h G a r d e n i London, Gen
rens Veteraner, og talrige Anlæg i Paris, der blomstrede i Aar-
tieme omkring 1800 ( T i v o l i i Rue de Clichy, P a p h o s paa
Boulevard du Temple, F r a s c a t i paa Hjørnet af Rue de Ri-
chelieu og Boulevard Montmartre). Gæsterne i disse muntre
og yndefulde Haver nøjedes ikke med at underholde sig selv,
de blev rigeligt beskæftiget ved Nydelsen af Dans, Musik,
Teater og Gøgl, Mad og Drikke, Ildfester og allehaande male
riske Arrangementer. Man kan tale om offentlige romantiske
127