Hans Chr. Bjerg
defensionsfregat« Hjælperen, der var søsat 1787). Vi beså også Arsena
let. Spiste sammen med Kriidener i de Conincks storslåede hjem med
dets righoldige samlinger, bl. a. en fuglesamling, store kort over Can-
tonfloden, en mands- og en kvindedragt fra Kina.
8
. inarts
Var hos pastor Chemnitz, en af Treschows venner og
beså hans samling af konkylier, der dog ikke kan måle sig med Speng-
lers. Han gav mig chokolade. Efter megen venlighed og 3 timers sam
tale om konkylier tog jeg til Anker, hvor jeg fik the, og derfra til Elliot.
9. marts
Var tidligt oppe. De Coninck kom med tre bøger om
Kina, som han havde lovet mig. Vi tilbragte 3 timer med blot at be
undre de mange emner vedrørende Kina.
10. marts
Om morgenen kom min gode ven Anker for at sige far
vel til mig. Tog afsted kl.
9XA
med postvognen. Ankom kl. 2 til Frede
riksborg, 4 mil fra hovedstaden. Det var ikke til at få plads på herber
get, fordi der var fyldt op med officielle personer i anledning af en
militær mønstring, som prinsen af Augustenborg skulle foretage næste
dag. Jeg introducerede mig hos amtmanden Mr. Levetzow (Heinrich
v. Levetzow 1734-1820) og fik plads i dennes hus. Kl. 6 kom amtman
den. Prinsen af Augustenborg var der også. Vi spiste sammen, og det
blev et hyggeligt selskab. Kl. 1 1 trak hver sig tilbage. I mit logi var der
ikke engang et bord, så at min tjener måtte spise på gulvet.
Kilder og litteratur
Oplysninger om Miranda forekommer allerede i hans samtids litteratur. Fra
1793
findes
anklageskriftet mod ham under den franske revolution: C.
F. Chauveau Lagarde: Pali-
doyer pour le général Miranda, accusé de haute traison et de complicité avec le général
en chef Dumouriz (Paris),
og ligeledes
F. de Miranda: Le général Miranda à la représen
tation nationale (Paris
1795
).
Om det mislykkede forsøg på at starte en revolution i Vene
zuela, der udgik fra USA, handler /.
Briggs: The History of Don Francisco de Mirandas
Attempts to Effect a Revolution in South America, in a Series of Letters,
Boston
1808
samt i London
1 8 0 9
, til hvilken sidste udgave, der er vedføjet
Sketches of the Life of
Miranda, and Geographical Notices of Caracas.
Den første større monografi var A.
Rojas
(ed.): El général Miranda (Paris
1884
).
A. Rojas udsendte i
1889
såvel i Paris som i Cara
cas yderligere
Miranda dans la révolution française.
Miranda var også udførligt omtalt i
R. Azpurúa: Biografías de hombres notables de Hispano-América vol. I (Caracas
1 8 7 7
).
En omfattende monografi findes i
Richardo Becerra: Vida de don Francisco de Miranda
(Madrid
1896
).
Efter århundredskiftet fremkom
Miranda and the British Admiralty
1804
-06
i The American Historical Review, vol. VI pp.
5 0 3 - 3 0
(New York
1 9 0 1
), og i
1907
170