131 / 389
JNYERE TYDSKE.
‘29
117. Composition efter Uhlands Digt:
Des Sangers Finch.
Tyrannen har reist sig fra Thronen og giennemboret den unge
Sanger, der ved sit herlige Qvad bevægede hans Gemalindes
og Hofsinders Hierter. Den gamle Fader holder den døende
Yngling i sine Arme, medens Dronningen og hendes Damer,
Hoffolk og Krigere give deres Bevægelse eller deres Forfær
delse over Udaaden tilkiende. Scenen er malt paa et Teppe,
der er ophængt mellem to Piller, som foran en Skueplads.
I Lunetten ovenover sees Sangeroldingen, der ved Udgangen
fra Slottet har sønderslaaet sin Harpe paa Marmorsøilen og
siddende med Sønnens Liig i Skiodet udtaler Forbandelsen over
den onde Konge og hans Land. I Hiornerne sidde to alle
goriske Figurer: Historien, der udriver det Blad af sin Bog,
paa hvilket Kongens Bedrifter ere optegnede, og den liev-
nende Retfærdighed, der svinger en Fakkel i den h. Ilaand
og med den venstre griber Sværdet, idet hun træder Fredens
Oliegreen under Foden. Paa Fodstykket er det forbandede I.and
fremstilt som en Ode Hede med Ruinerne af Kongens Borg.
Foltz inv. Roma 1S37.
Skizze.
2
f. ev2 t . h.
i
F.
nya
t. br.
Carl Wilh. v. Heideck.
118. Scene af en spansk Byes Forsvar under en Guerillakrig.
En Anfører, som er saaret i Armen, sidder ved en Helgens
Billedstøtte og bliver forbundet af en Munk, medens en ved
Siden knælende Dame tager Kaarden ud af hans Haand. En
anden Munk, med en ildevarslende Mine, bøier sig frem bag
Støtten for at lytte, idet Anføreren giver sin Befaling angaaende
en Expedition, der skal foretages giennem Udfaldsporten mod
venstre, til en bevæbnet Mand, der staaer med sin Hest ved
Tøilen og hører til en Trop Ryttere i forskielligfarvede Dragter
og væbnede med Landser, som bagved bevæger sig forbi i
langsomt Ridt. De to, der ere komne paa Siden af Helgen