Previous Page  12 / 100 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 12 / 100 Next Page
Page Background

4

FABRIKKEN ØRESUND

»En Tungspath af hvid Farve, flade i uformelige Stykker,

mat Glands, temmelig skjør; Brudstykkerne er fladskallede, Tver-

bruddet ujævnt, stribet og skinnende; Hovedbruddet er spathagtig,

de hele Stykker er gjennemskinnende, de smaa Stykker næsten

gjennemsigtige. Det nærmer sig det tunge. Følgen vil lære, om

denne Stenart hører hertil eller ej; men mig synes efter de ud­

vortes Kjendemærker og dets Tyngde, at her var til nærmere

Bestemmelse det beqvemmeste Sted.«

I 1799 tog P. C.

A

b il d g a a r d

,

der senere stiftede den danske

Landbohøjskole, fat paa den nærmere Undersøgelse*) af Mineralet,

sendte det til den berømte portugisiske Mineralog I. B.

d

’A

n d r a d a

e

S

il v a

,

der gav det Navnet Kryolit, Issten, fordi det navnlig i

Vand lignede' hurtigt frossen Is. Han**) bestemte Vægtfylden til

2,9698, endvidere Haardhed og alle mineralogiske Egenskaber med

stor Omhu og Korrekthed.

A

b il d g a a r d

analyserede Mineralet og fandt, at det indeholdt

»Fluspathsyre, Alun og noget Planteaske (Kali)«. En fuldstændig

og rigtig Analyse blev først foretaget i Aaret 1823 af

B

e r z e l iu s

.

Senere er det analyseret af

K

l a p r o t h

, V

o q u e l in

og

D

e v il l e

.

I Begyndelsen af det nittende Aarhundrede foretog den

østrigske Mineralog K. L.

G

ie s e c h e

en svvaarig Rejse i Grønland

og hjembragte 1807 nogle Tons Kryolit. Hans Rejsebeskrivelse,

der udkom Aar 1822, bringer en meget udførlig Beretning om

Kryolitforekomsten.

Denne er selvfølgelig senere undersøgt mange Gange, ligesom

Mineralet og alle Følgemineralerne er undersøgte og beskrevne

mest fuldstændig i Docent

B

ø g g il d s

Værk: M i n e r a l o g i c a

G r o e n l a n d i c a udgivet i 1905.

Her skal kortelig fremsættes følgende Beskrivelse:

K r y o l i t er et smukt Mineral af stærk krystallinsk Udseende.

Farven er sædvanlig hvid eller svagt rødligbrun af Jernfluorider.

*) Allgemeine journal der Chemi 1799.

**) Allgemeine Journal d. C. 1800. Videnskabernes Selskab 1800.