33 / 100
FORHISTORIE
2 1
Gang bosiddende i Aalborg, senere i England, i 1 850 søgte og
fik Tilladelse til at lede efter anvendelige Mineraler (Malm) i
Grønland, og han udrustede en Ekspedition med Skibet
F
o rtun a
,
der sejlede til Grønland og blandt andet anløb Ivigtut. Her fand
tes Blymalm i Kryoliten og 1 Ton medtoges som Prøve. Ekspe
ditionens Hovedudbytte var dog Kobbermalm fra den saakaldte
J o s v a s M i n e noget sydligere. Her udvandtes i de følgende Aar
en Del Kobbermalm og Gruben blev atter forladt for først i de
seneste Aar atter at aabnes af de B e r n b u r g sk e E ks pe d i t i o n e r.
I 18 54 anlagde den engelske Mineralog T
aylor
for Lundts
Regn ing en B lym ine ved Ivigtut, noget K ryo lit brødes, men, da
et lille Prøvesalg i London fuldstændig mislykkedes, opgaves dette,
og man løsnede kun K ryo lit for at komm e til B lymalm , der den
Gang havde en langt højere Salgsværdi. Der udvandtes i Blym inen
det første Aar c. 40 T on s Malm ret rig paa Sø lv, senere betyde-
ligt mere. I 1885 forliste en Skonnert A
arhus
med 50 T o n s
Malm. R
agnar
W
estenholz
og et engelsk Konsortium overtog
paa dette T idspunkt Lundts Rettigheder, men B lym inen dreves
ikke længe, og da dette Konsortium saa søgte om Eneret paa
Kryolit, nægtede Staten dette, da den selv ønskede at bryde dette
Mineral a f Grunde, der vil blive meddelt nedenfor.
Kryolit havde som sagt absolut ingen Anvendelse, da daværende
cand. polyt.
J u l i u s
T
homsen
i Aarcne 1 8 5 1—
52
underkastede
den Prøve, som G
ieseche
i sin T id havde hjembragt, en nærmere
Undersøgelse for at se, om de den Gang ret værdifulde Produkter
S o d a , L e r j o r d og A l u n ikke kunde udvindes af dette Mineral,
der var rigt paa A lum in ium og Natrium.
T
homsen
fandt, at Mineralet med Lethed adskiltes ved Be
handling med Kalksalte saavel ad den tørre som ad den vaade
Vej, saa at Natron og Lerjord kunde udvindes. Herved var Grund
laget for en fabrikmæssig Anvendelse af Kryoliten givet, og altsaa
det første store Skridt foretaget i den senere saa stærkt udviklede
Industri.