2 8
FABRIKKEN ØRESUND
i) at de for det nævnte Tidsrum hvert Aar erlægger en Afgift
af 1 2 % af det Kvantum Kryolit, som de udskibede fra Grøn
land, hvilket leveres i København o. s. v.«
I S lu tn ing en a f A aret
1 858
ansøgte den tid ligere om talte
L
undt
om at maatte lade afhen te en L ad n in g K ry o lit og denne
T illad e lse g ive s ham .
I 1859
bryder saa det L
und t
-W
estenho lz
’
ske
K on so rtium en L ad n in g K ry o lit paa
608
T d r ., som med S
ønder
jy lland
sendes til R o u e n , hvo r det søges solgt.
Dette var straks en Virkning af, at
T
homsen
og
H
ow itz
ikke
ved den ovenfor omtalte 4de Koncession opnaaede Eneret-Tilførs
len til den nye Fabrik i København.
Denne var vel sikret i de
følgende 4 Aar, men der maatte haves større Garanti for, at Fo r
retningen ikke efter disse 4 Aars Forløb maatte ophøre eller bukke
under i den ved Koncessionen skabte Konkurrence fra Private
eller endog fra Regeringens Side.
Dertil kom nu ogsaa Genvordigheder af meget alvorlig Art
(se næste Kapitel), idet Fabrikken, hvis Produkter faldt i Pris,
ikke gik efter Ønske, og der var eftefhaanden i Kryolitforretningen
bundet en Kapital af et Par Hundrede Tusinde Rigsdaler. Skulde
Forretningen kunne vedblive at bestaa, maatte Driften udvides og
til Dels omplantes til Udlandet, men for at dette kunde finde
Sted, maatte Tilførslen af Kryolit sikres for en længere Aarrække,
og det var derfor atter nødvendigt at søge om en Forlængelse
af Brvdningsrettens Varighed, og man indgav derfor d. 12. Oktober
1860 et Andragende om en Forlængelse indtil Udgangen af 1873.
En saadan 5 te K o n c e s s i o n blev da ogsaa opnaaet den 24.
April 1 861 , men rigtignok paa højst ublu Betingelser, nemlig:
1) at Koncessionshaverne skulde betale en forhøjet Afgift 20 %
af det brudte Kvantum, leveret i København,
2) at Brydningen ikke maatte overstige 60.000 Ctr. aarlig, ja
endog maatte kunne nedsættes, i Fald der maatte blive givet
udenforstaaende Tilladelse, eller Regeringen selv vilde overtage
Brydningen.