10 / 425
3
forsam ling under en Kapsejlads i Integade. »Politikens«
A bonnenter fylder hele første Ræ kke i Parkettet.
F ø iste A k t:
Hr. Z in c k deklamerer H e n n in g J e n
s e n s A rtikler om, hvorlunde Indrem issionen gjælder til
V a n d s-B e ck . — A nden A k t:
Hr, K o l l i n g oplæser
I g n o t u s ’ historiske A fhandlinger, medens Publikum taber
K ristian den A ndens H oved af Spænding. — Tredie A k t:
H r. D o r p h . P e t e r s e n foredrager B o g a n is ’ Jagtbreve,
der som bekjendt har stor Affektationsvæ rdi for alle aands-
fri T ilhørere. Han slutter med en Skildring af Forfatterens
fortvivlede Jagt efter en Folkethingsplads i Lyngbykredsen.
— Fjerde A k t:
Hr. A b r a h a m s reciterer med dyb
R ø relse lille E e d v a r d s mandige Frem stilling af F olke-
theatrets Fortræffelighed og Dagmartheatrets Fordummelse.
S l u t n i n g s - A p o t h e o s e ; D et ganske H øjre ligger
smadret under en tom Theaterkasse.
D igterens Portræ t
svæver paa en B randreths-Pille over Ruinerne.
Ti! D i g t e r
Esmann.
To Skuespil:
i. D en K jæ rlighed
,
som dør.
H a n og H u n paa A sfalten. — H a n vaander sig af
Varme. H u n beviser ham, at det er tre Graders K ulde.
H a n bliver kold; H u n bliver varm.
Begge bliver lunkne.
D e skilles. — — —
I Restauranten.
F ø r s t e A k t :
Em il bestiller en Bøf. — A n d e n
A k t : Em il opdager et Haar i Saucen.
Mon dieu? V il-
helm ine har ogsaa røde Haar. Spænding. — T r e d ie A k t:
Opvarteren kaldes ind.
Han blegner og tilstaar. D e to
Svogre drikker V ilhelm ines Skaal.
Skulde D igter Esmann forsmaa disse sanddru L ivs
billeder med deres gribende H andling og fine, modige Stem
ning, vil
Punch
med Sindsro se dem begravede som Sørge
spil i det store Tomme, der repræsenteres af Hr. V ariété-
direktør B a n g s forpinte Hjærne.
T il D ig t e r
S ch a n d o rp h .
E t kauschert, om end ikke fuselfrit S tof til en ny
Fakkelvise. V ed flittig Brug af Christiansens Gade-Ordbog
vil D igteren med L ethed kunne udfylde det m anglende:
H ym ne t i l L u cifer.
Bæster , . . Fjolser . . . Fløjreblærer . . .
Svinetryner . . . H estepærer . . .
Lopper gjøer . . . Krapylet bavler . . .
K lask paa Gumpen, til de kravler!
Naar de bramfri Ord spækkes med det behørige K van
tum Farve-T inter og Trikiner, vil G e o r g F . g. D igteren
faa T yve-tusind om A aret af Idioterne og blive udødelig
for Livstid.
T il D ig t e r
Eedvard.
E t uhyrligt poetisk Skuespil i tre A kter, kaldet:
U nder Sværten.
F ø r s t e A k t :
Den bly Theaterchef, fbv. Oberst,
sidder fordybet i B ohém elands Geografi.
Han bøder sit
dyre M idas-G uld for at faa P oeten i Integade til at vise
ham V ej derover. — A n d e n A k t , f ø r s t e A f d e l i n g :
P oeten i Integade drikker Ilddrik med de smaa Sorte i
denne mørke og skidne Fæstnings- og P ræ steb y .— A n d e n
A k t , a n d e n A f d e l i n g :
Den bly T heaterchef vaander
sig under Fordummelsen, der rentud erklærer, at »det sku'
D e inte gjøre, Hr. Fallesen!« — T r e d ie A k t , f ø r s t e
A f d e l i n g : Fordummelsen bliver ganske ovenud: den forlanger,
at Theaterchefen skal fortælle A lt til sin uskyldige Censor.
H an viger forfærdet tilbage. — T r e d ie A k t, a n d e n
A f d e l i n g :
Den bly Theaterchef sig er »gaa væk« til
Poeten i Integade. P oeten hakker .sin fordums E lskede i
Smaastumper og dypper ham i »Politikens« Sværte. For
saadan er M enneskene . . . . i Integade.
Det „lite ra ire “ Kap løb .
„
. ,
>e, d ersom D u m o rer D ig d o lig ’,
sH l p
S a a v e e d je g n u n o k , h v a d D u sk a l:
E j a a b e n t d er er i T iv o li,
M en d e t er d er i „ N a t i o n a l “.
I F r e d a g s s a a to g d e A ffa ire;
D e n fø r ste u d i J a n u a r
D a a a b n e d e s „ d en L ite r a ir e “,
O g s a n d e lig v a r d e n — lid t rar!
H r . S c h a n d o r p h , h a n v iste s ig a tter
S o m sm a g fu ld F o r fa tte r v e d Gud.!
M ed „ K la tte r “, d er r im ed p a a „ L a tte r “ -
M a n g r in te F o r fa tte re n ud.
F r u H u n d e r u p v is te F ig u r e n
I A tla s k m e d Slæ b , d er v a r la n g t;
G em a len , h a n g a v T ru b a d u ren ,
M en B ifa ld e t v a r n o g e t tra n g t.
E n H e r re s lo g flo t K a s ta g n e tte r
A lt til e n fo r tr y lle n d e D a n s,
I m e d e n s e n A n d e n b e r e tte r
Om „ en B o n d e k n ø s, d er h e d te H a n s.“
L id t S y n g e n d e su d e n m a n fik a ’
E n F r a n sk o g en D a n sk sa a m e d S m a g ;
D e n E n e h e a D e m o i s e l l e K i c c a ,
D e n A n d e n v a r en F r ø k e n K r a g .
Om d e t n u er „ d et L ite r a ir e “,
J a , a e rp a a v i b le v ik k e k lo g ;
M en derfor m a a S c h a n d o r p h k a v e r e,
D e r a a b n ed e m e d sin P r o lo g .
K u n e e n T in g ej n æ g te s a f N o g e n ,
D e r b o rt fra F o r tr y lle ls e n gik ,
O g d e t v a r n u det, a t P r o lo g e n ,
D e n sv a r e d ’ til d et, som m a n tik. —
H øj to p p e i N o r g e der er m a n
Isæ r i d e se n e r e A a r
G e v a ld ig p a a F æ r d e o g H e r m a n ,
E t S la g for d e t se lv sa m m e sla a r.
A t d e d o g h a r sæ n k e t N iv e a u ’et,
M an a n er fo ru d en B esv æ r,
F o r d e t v a r n o k m e s t v e d T rik o t’et,
A t D a m e r n e g jo rd e s ig der.
S a a sp ille d e s d er e n H e v u e , der
T il N ø d k u n d e n o k h o ld e s u d
F o r G rin a f d e g la d e G em y tter ,
D e r m ø d te p a a D ig te r n e s B u d .
M en d erfor tø r N o rd m a n d en b orge,
A t — fejred v i h e r e n T rium f,
F a n h a k k e h a m ! o p p e i N o r g e
F ia sk o e n s la a s m e d en T rum f!