26 / 425
19
2Jten faa fagbe SDfcenb, at fta nw m -8*§en?en lja»be
paa fin Sovg e« faare »æti 2>fp, CSi febet^ ,
© o n s ’ø ©atter, ot] »itbe fjau tabe ^eubc afbifbe og
opljcenge Ijenbeø © fitb e ri paa ©ijeatrutn, forbi at
bct albrig ^a»be » a u t ubi P u iic li, Ijoor efleré
gobe banfie SDiænb og $oinber paa Ijiu ©ib afbiibebe^. Og
fagbe ©entfjeimr tillige, at ^ati ntgebc o»er eu © fa t paa
10,000 banfie Siroiter ligeroi« font gafner, fun »ar bcr ben
go rfije l, at © fatten unber gafner bieo ftørre, men unber
Sammec8=i)evrcu minbre. SSilbe ba nu be fmaa © oartalfer
uitblioc (Sbuarb, gallea © øit, bortføre ffliøett og Ijce»e © fatten.
^ t t c , 33 or dj f eti i i @øn, Ijeb en fWanb, og
Iførte patt til Sfimturferne« S©t, leb gierne ©fjalbe
l i og Ijaobe og fel» fovføgt fig i © fjalbffab. © er nu
fr^ t^ y o
^rigé^aren brog frem for plat at lægge dammer«*
w v a 3 v ) tøerrcu« Sorg øbe, ba pønfebe Ijan paa Strgeliji og
(agbe fig i Sag^otb © Iji Ijan Ijaobe felo »æret i Sebtog meb
bem og fjenbte bcrfor faare »el bere« 9fcenfer.
Sbuavb, gatteô © 0n, rpftebe ubi ftne Super, ber
Ijan faa be ©»artalferô £ a r fonime. ©bi bialp
bet l)am nu ej, at tjait ftob i $agt meb Unber«
jorbiffe ubi „© itterljpi", tfji bet bico re»et bam ubi
ÿiafeu, at Ijan lja»be freget be fmaa ©orteS Sunft
for at le»e fom en S ifp ubi en ©ooferebe.
Salbte ijan ba til fig fin Sorg-.SafteÎlan og © frifte*
faber, ^a te r SMa n i c u « , og be falbt begge paa
Suce og bab en Sftenbpn, at (Sbuarb, galles ©pu,
maatte ej opofreS. 93îeu gjenberne fore frem og
truebe meb at gi»e ^arn ÎWiis »eb ^anS @nbe.,
E n P l i m s o H ’e r*
Sle» ber ba et »celbigt © lag, og Dîibber Sent»
Ijeimr« SWceub fïjpb meb ^ile fln b og Sammers*
$erren meb Unberjïub.
©og ble» Ijan Ijarbt
flemt mellem ©fjolbe og »ar »eb at fare til Sal&al.
SDÏen ba »ifte ftg Ijin liben O tto, og Ijan »ibfle, at
Dîibber Sentljeim r fel» lja»be ftaaet SamnterS»i)crreu bi meb
at fjæle ©fatten. Og »el er bct troligt, tlji Scntljeim r »ar en
faare glemfom SDÎanb, ber ofte ffiftebe £ u og &am. Og nu
falbt Ijan berfor og IjanS galb »ar ftort.
SMen Ijin liben (Seboarb fang ©lagets ©rapa faalnnbe:
Slcef bleges,
Srø»l »i( bitffeS,
greenber bør,
jg æ bør —
!,g\@eitt @eb»arb og ©eorg
©aar ogfaa i ©ta».
S t »eb jeg, fom albrig bør:
SentljeimrS og SranbeS’ © r in a g lig b e b ^ ^ S ^
WÊ fc ï
i i i l i l l p
m
IPli l i Ii
M l ........
¡ 1
....
'i !;
miiiiiiii"
.........
D e t knager i den gam le Skude,
Som B e rg dog tøm rede saa fast.
I m ange Storm e v ar den ude
Med m angen gamm el Svabergast.
Man »Det Forenede« den kaldte
Og iblandt Orlogsmænd den talte.
Vel v a r dens Kurs for sælsom Gjætning
En Gaade for et re n t Bestik,
Og tidt en løierlig Besætning
Om Bord den gode Skipper fik —
Som n a ar en W e d e r k in c h v o n M a d s e n
Var med en D ø n n e r g a a r d paa Pladsen.
Hvad eller K o r s g a a r d stod i Merset
Som Udkigsmand og brugte Mund,
Hvad eller H ø r u p stod og h ersed ’
Med Loddet, til m an kom paa Grund —
Til Trods for Alt, i Sorg og Gammen,
Den gam le Skude holdt dog samm en.
Vel v a r der stundom Splid paa Færde
Og inden Bords lidt Mytteri,
Dog tog i Reglen m an Affære
Med sam let K raft som et P arti,
N aar m an i Horisonten pejler
En ond og ildesindet Sejler.
w
Men ak! K aptainen v an d red ’ heden,
Og nu først blev der Liv om Bord;
F orsvunden sn a rt v a r Enigheden,
Der aldrig havde væ ret stor,
Og lige flux paa Øjeblikket
Hver vilde raad e for Bestikket.
Nu a n er m an i disse Dage,
Den gam le Skude næppe nok
H ar overm aade langt tilbage:
I P jalter baade Stag og Fok,
Og Storm en h a r dens P lanker fejet;
Den m aalløs ligger underdrejet.
Og imod »O rganisationen«
Den ene H alvpart buldrer løs,
Imens den anden hæ ver Tonen
Og raser baade barsk og bøs.
Men P i n g e l gaar som gamm el Rotte
F ra Skuden, som han sent betraadte.
Det Hele vidner om et Kaos,
En uundgaaelig Ruin.
Hvad om vi Andre derfor ta ’e os
Et — perm ission! — lidt billigt Grin
Med blot en lille underfundig
R eplik:
Sic transit
gloria
mundi!