22 / 425
15
P e r . (afs.). Det er da sæ rt, sa a h a n m ink elerer ved
m it Hode. Jæ sk u ’ da aldrig tro, det sidder skjæ vt
(h^jt). Hør, Fonegraf, lad mig se, det bliver s a a ’en, a t
m an k a ’ se, det er mig. for jæ skal sige vos, at m in
Nabo, Mads H julben, e r osse bleven fonegraferet, m en
jæ k u ’ sg u’tte hitte ud af, hvem a t det sk u ’ være.
F o t o g r a f e n . Det skal nok blive godt, n a a r den
H erre vil sidde rolig.
(P er tier endelig og sidder rolig, mens Fotografen tager
ham, med Undtagelse af, at han vender sin Skraa. F oto
grafen gaar ind i et Sideværelse og kommer strax efter til
bage med Pladen).
F o t o g r a f e n . Der er komm et Noget i Udtrykket, som
ikke er s a a heldigt. Det e r vist bedst, a t vi tag er en
P lade til.
P e r . Aa H erregu ’, det v a r da fælt. Skal je nu
tel ’ed igjen? (afs.). Han m aa ligegodt itte væ re re iti’
stiv i ’ed, den Fonegraf, a t h a n itte en Gang k a ’ fone-
grafere en ligefrem Mand som mig.
(Fotografen har endelig faaet P er i den rette Stilling
P e r
(udbryder):
Men nu skal jeg da ikke betale
l ’isaa m eget for den, der ikke v a r skrap nok, som for
denne h e rre ?
F o t o g r a f e n
(med
stille
Arrigskab).
Jeg vil
gjøre den H erre opmæ rksom paa, a t det er et bedre
E tablissem ent. De skal naturligvis kun betale for dem ,
d er duer. Men nu m aa De virkelig sidde stille.
(Endelig lykkes d et at tage Per, og denne siger Farvel.
E n halv Time efter træder han atter ind i A telieret.)
P e r
Undskyld, Hr. Fonegraf, det er bare mig.
Jeg skal sige vos, jeg glem te og spøre, hvor m ejet at
nu Kontrefæ et vilde komme til og koste, for sa a m ejet
h a r jæ jo itte L yst til — —
F o t o g r a f e n . Det er 5 K roner, m in Herre.
P e r . Næ Jø sses da, det v a r da forskrækkeligt.
Jam en n a a r vi nu tog det andet Kontrefæ, det som
ikke blev sa a godt, ku De sa a itte sla Novet av paa
P rise n ? F or det, a t det itte ligner, det gjør jo itte sa a
m ejet, n a a r b are a t m an kan se, at det skal væ re
mig.
F o t o g r a f e n .
Det bliver lige d yrt, hvilket af
B illederne De sa a vil have.
P e r . Ja m en saa skal De dov itte gjøre Dem
noven Ulejlighed. S aa kjøver jæ hellere en Spyttebakke
og giver vor Mo’er til og pynte op i Stadsstuen med.
Det er m ejet billigere, og det bliver Sidse saamæ nd
li’sa a glad ved. Det er sgu lige m ejet, hvad det er,
n a a r bare jeg h a r Novet m ed til hende fra K jøbenhavn.
Naa, F arvel, Fonegraf, og tak for den Gang, og skulde
De novensinde komme over ad A ssenskanten til, saa er
De velkomm en hjemm e hos vores.
F a rv e l, farvel.
(Skynder sig ned ad Trapperne.)
G o d e U d s i g t e r .
fry d dig, gam le B orger,
D u k a n a ld rig klage m er!
D it evigglade G adeliv
B li’e r n u til h a r P laser.
N u v il d it ra re P o liti
M an n y In stru x e r skjæ nke, --
O g sa a er al din Nød forbi,
K a n D u da sag ten s tæ nke.
Y æ r rolig, gam le B orger,
D u ska] a ld rig v aag n e m er
M ed Influenza, H old og G igt
P a a gam m eldags M aner;
T hi, n a a r som tan k elø s P erso n
D u sta n d se r m id t i S taden,
F a a r p a a K omm ando D u M otion
Og m aa „passere G aden.“
Y æ r m odig, gam le B orger,
D u sk al a ld rig fry g te nler,
N a ar „Æ sk e rn es“ A rab ere
I vildsom F lu g t D u se r;
J a , selv n a a r D u om H jø rn er nu
G a ar re n t u d sa g t og sover, —
S aa er d et dog en T røst, a t D u
B li’er k u n k jø rt „lang som t“ over.
Y æ r try g , D u gam le B orger,
D u sk al a ld rig plages m er
A f Folk, som dig v ed Næ sen ta ’er,
U n d ta g en dm B a rb er;
T h i A lle — S tore eller Sm aa —
Som op a t kjøre komm er,
Skal stra x d er m ales N um m er paa
Med m ange, lan g e Tomm er.
V æ r m u n ter, gam le B orger,
D u skal ald rig g ræ d e m er,
N a a r din H r. Søn g a a r h e n og gi’er
D en flotte K a v aller;
T h i P o litie t b a re ta ’er
Og tu g te r m ed G efæ rlighed
D e søde B ørn, D u h ar, af bar
U h y re næ nsom K j æ rlighed.
K u n B e n t h e i m , h a n h a r S o rg er
Og v il ald rig g rin e m er,
S aa in d erlig h a n om P a rd o n
F o r de sm aa P o d e r b e ’er.
H ans egne le t k a n h y tte sig,
F o r de er m indre spæde,
Men L o g o s ! — tæ uk , h v a d v e n te r ej
D e Sm aa i B a d stu ’s tr æ d e !
H e rm e d fø lg e r e t
illustreret Annonce-Tillæg. "38®