S_Punch_1892

F o r h a n d l i n g s - V i l l i g h e d e n .

aar Sundet er med Drivis pakket tæt,

Er det just ingen livlig Sport at sejle,

Og for hver fredegod Forhandlingskegle

Til Lands gaar Farten langtfra mere let:

Omtrent som gamle, skikkelige Snegle

,i(;\ Eller som Graaben paa et tjæret Bræt

\\ v .3 / ^ e ^ar i denne Samling Godtfolk glædet

\W|__

Med deres veludførte Marsch paa Stedet.

Finans-Behandlingen just ikke glider

Saa hurtig som en Pil fra Buens Streng,

Endskjønt det hele folkekaarne Slæng

For den. Sags Skyld som sande Bæster slider;

Især maa man i disse travle Tider

Berømme den ihærdige

u t e in

Der gav i sine alenlange Taler

Kompensation for salig

e e r t

e s t f a l e r

For Administrationens Fejl at blotte

Lod ingen Lejlighed han gaa forbi,

Men disked

op med mangen Toldbodrotte

Om Misbrug og Kaserne-Despoti;

Kort sagt, man finder næppe nogen Potte,

Som Hr.

u t e in

ej har haft Næsen i,

Og, mens han sit betrængte Indre letted’,

Gik det i Staa med Arbejd paa Budgettet.

— For Resten, kan fra Venstre man erfare,

A t denne Standsning vor Forhandling fik,

Fordi Forhandlerne i Aar vil spare

Helst deres eget Arbejd for Kritik.

Ved V alget mangen En rabundus gik,

Naar for sin Gjerning her han skulde svare;

Mens Mange har Kritiken overlevet,

Naar ingen Verdens Ting de har bedrevet.

Om et Par Maaneder Sessionen ender.

Saa rykker ud man fra Kasernens Port,

Og vore flittige Forhandlings-Venner

For deres Værk faar ikke R yggen smurt,

Naar de ved Hjælp af deres tomme Hænder

Beviser, at de ingen Ting har gjort;

Thi det er netop, hvad det kommer an paa!

D et kan De være selv Forhandlingsmand paa.

K i s t e - G l æ d e .

(H a n s e n , Kjøbenhavner, kommer ind i »Kisten« med

sin Ven, Bankbogholder J e s p e r s e n fra Nykjøbing.)

J e s p e r s e n . Næ, det hav de jeg dog aldrig tro et,

a t jeg skulde faa en rigtig levende P rin sesse a t se her.

Det h a r de sgu ikke en Gang i det Kongelige, h vor m an

dog skulde tro, at de v a r næ rm est til det. Jeg h a r

aldrig tæ nkt mig. at d er v a r sa a fint her. Men m an

k a n da ogsaa stra x se, a t det er la crem e de la crem en.

Det er la h au te v o l-au -v en t, som m an siger.

Sikke

T oiletter, D am erne h a r paa. De h a r nok ikke v æ ret

billige — h v a d ?

H a n s e n . Nej, m en de er jo ogsaa allesam m en i

K isteklæ derne

J e s p e r s e n . Ja, det kan m an da se. Hør, h v ad

er det nu, h un hedder, P rin se ssen ? Pig — P ig n a --------

H a n s e n . Telli.

J e s p e r s e n . R igtig — Telli — P rin sesse Telli.

Hun stam m er form odentlig ned fra V ilhelm Tell. Hør,

H ansen, jeg gi’er en B ajer. Aa, O pv arter!

O p v a r t e r e n . S aa gjerne.

J e s p e r s e n .

Vil De give m ig en h alv Flaske

b a je rsk 01 til os hver, m en a f det bedste.

O p v a r t e r e n . Meget gjerne.

J e s p e r s e n . Hvor m eget tag e r De for Øllet h e r

ind e?

O p v a r t e r e n . Det bliv er 44 Øre.

J e s p e r s e n . Det v a r m eget (flot). Men det er det

samm e — kan vi faa det i en F art, sa a sk al De faa

50, sa a k an De selv beholde R esten. Jeg skal sige

Dem , det er 10 A ar siden, jeg sidst v a r h e r i Byen —

jeg bo er ellers i Nykjøbing — sa a jeg k an jo nok h av e

R aad til at flotte m ig lidt. (Opvarteren gaar. En Dame

kommer ind paa Scenen.)

Saa, der er h un . B ravo!

(klapper begejstret).

Det er alligevel mæ rkeligt. Man

k a n stra x se p aa hende, a t h un er en P rin sesse. Det

er ikke til a t tage fejl af.

H a n s e n . Sludder, Dit Fæ ! Det er jo en alm inde

lig d an sk Syngepige.

J e s p e r s e n . E r det det? Ja, jeg synes jo nok

stra x , a t der v a r noget, d er m anglede. Det e r vist en

rigtig lille Lux. Men h u n sy nger dejlig, det ved Gud,

h u n gjør. — N aa, d er er h a n nok m ed Øllet. — Nu

gik h a n u den a t faa Penge.

H a n s e n . H an komm er nok igjen.

J e s p e r s e n . Ja, m en bare h a n sa a k an huske, a t

h a n h a r lovet mig det for 44 Øre, sa a h a n ikke sæ tter

P rise n op. Det e r sa a kjedeligt, n a a r m an skal pru tte

om sa a d an noget. Men den Tid, d en Sorg. Skaal,

H a n se n !

H a n s e n .

S kaal, Jesp ersen ,

N aa, fo rtry d er Du

sa a ikke, at vi kom h erin d ?

J e s p e r s e n . Nej, det gjør jeg rigtignok ikke. Alle

Folk se r sa a venlige ud herind e. Man kan stra x se, a t

det er rigtige K jøbenhavnere. B are m in Kone v a r h e r