34 / 425
27
ovre, sa a skulde jeg dog h a v t hende m ed h erin d i
Aften.
H a n s e n . Det v a r vist ikke rigtig noget for hende.
J e s p e r s e n . Hvad, v a r det ikke? Her er jo saa
m ange, d er h a r deres Koner med. N aar K jøbenhavnerne
kan, sa a kan jeg vel ogsaa. Uha, h vad e r dog det for
en tyk Madam, der komm er?
H a n s e n . Det er sgu P rin sessen.
J e s p e r s e n . Ja, det kan m an ogsaa stra x se paa
hende. Hun er sto rartet.
Hvem er den H erre, der
førte hende ind?
H a n s e n . Det er D irektøren h e r i Kisten.
J e s p e r s e n . S aa? E r det ik k e en Grev R antzau ?
H a n s e n . H ar væ ret. Denne h er h a r nok væ ret
B illedhugger. E llers veed jeg ikke, hvad det e r for en
Bisse.
J e s p e r s e n . E r det B illedhugger B issen? Saa er
det vel ham , der h a r det Udsalg a f G ravm onum enter
h er henne paa H jørnet?
H a n s e n . Ja, h an d river naturligvis L igsteneforret
ningen i F orbindelse m ed Kisten. Det er jo en Nemhed
for de Afdøde.
J e s p e r s e n . Ha, ha, ha. I K jøhenhavnere er dog
ogsaa altid sa a nederdræ gtig vittige. Hør, hun synger
sgu dejlig. Det er let a t høre, a t det ikke er nogen
alm indelig Sangerinde. Hør, hvor tro r Du nu, a t hendes
F ad er er Konge?
H a n s e n . Aa, h a n er vel Konge af Pignatelli.
J e s p e r s e n . Ja, naturligvis, det m aa han jo være.
Det er nu sto ra rte t a t tæ nke sig, a t m an kan sidde h e r
for 50 Øre og høre p aa en P rin sesse m ed 3 K roner
p a a Kjolen.
H a n s e n . Ja, hvad F a ’en — et P a r K roner m er
eller m indre — —
J e s p e r s e n . Nej; det siger jeg ogsaa. Nu vil jeg
ogsaa give en B ajer til. Det kan væ re, a t jeg kan faa
lidt R ab at paa det, n a a r jeg drikker sa a m ange (begej
stret). Hør, veed Du hvad, H ansen — h e r er sto rartet!
Jeg h a r m oret mig knusende.
Hvad tro r Du, de vil
sige ovre i Nykjøbing, n a a r de hører, a t jeg h a r set en
rigtig P rinsesse synge h e r i Kisten.
B are jeg boede
h e r i Byen, sa a kom jeg h e r h ver Aften.
Jeg er vis
paa, al det er m eget m orsomm ere end a t gaa i det
Kongelige, skjønt jeg ikke h a r væ ret der endnu. Nu
skal Du have Tak, fordi Du tog m ig med herind. Vi
komm er h e r da naturligvis i Morgen igjen. Skaal!
B o u l e v a r d d e B r ø n d s t r æ d e .
r arv el, K jøbenhavn! — Du, som hæ vded’ dit Ry
I svundne, forglem te A artier,
Du P e t e r K a n i n s t o k s og L o r i a s By
Med T ranlys og T allotterier,
Hvor
tout Copenliague
paa Voldene ga’
P a rtie t ved Bededags-Tide,
Hvor
Punch
's æ rvæ rdige B edstepapa,
»Corsaren*.
v a r R e j e r s e n s Kvide!
Steg B r æ s t r u p s B etjente af G raven op,
Hvor vilde da Stokkene suse! —
Nu sæ tter A lverden i haabløs Galop
Og render med Gader og Huse!
Saa sn a rt m an fornemm er et dybtfølt Savn
P a a Luft i bebyggede Dele,
S aa læ sser m an b are en Stum p K jøbenhavn
P a a Vognen og k jø r’ med det Hele!
Man komm er fra Volden og finder det klart,
At m an kunde fæ rdes sa a ra rt i
En Gade til H avnen, — og stra x b li’e r der sv a rt:
En Gade? .. . Saa g jæ rn e ,. . . v æ rs1 artig!
Saa ligger den der som en nem , lille Ting,
Man Godtfolk til Julen foræ rer,
Mens Borgerne v an d rer i Gaden omkring
Og føler sig som M illionærer.
Frisk Mod, K jøbenhavner! — I Nordens Athen
Kan stolt som Lukullus Du traske,
N aar lig en Fugl Fønix. forædlet og ren,
Den stiger af M urbrokkers Aske.
Kun D igterne — for R om antikens Skyld —
Vil m indes i gribende Scener
E t Ekko fra D id e r ik B a d s k æ r s Idyl
Og V o g n m a g e r g a d e s Sirener.
F arv el da, o B r ø n d s t r æ d e ! — S n art vil til P ris
Man gi’e dine duftende Huler,
Du Bøllernes sagnrige P aradis
Med E der og Slagsm aal og Buler!
I F re m tid s -C a rl B r u u n ’er, gransk nu og forsk:
S n art B røndstræ des »Skaller* vil Yndere
Se afløste af dandinerende Torsk
Og m onokliserede F lyndere !
Vær hilset, Du herlige, ny B o u l e v a r d !
Ifald Du — og det kan jo hæ ndes —
Bli’er realiseret, en Fordel Du har,
Der ikke kan noksom erkjenaes:
N aar I n t e g a d e skal udvides, m aa
— For ej a t forrykke Scenen —
Jo B e n th e i m
&
B r a n d e s -O rg a n e t faa
Kontor . . . m idt i R endestenen!