101 / 276
1 0 2 5
Den store alvorlige Arbejdskamp
A rbejd sgiverforen in gen s Formand, B o g tryk k er Langkjæ r, ankom m er til et a f de utallige
Forligsm øder i A rbejd sgiverforen in gen s B ygn in g i V ester Voldgade.
S tor -Lockou ten kan ikke afværges.
E n Arb ejdsstan dsnin g p a a 5 0 . 0 0 0 M a n d .
»De Samvirkende« svarer med at lade 10.000 Mand strejke.
21.
Marts.
Det havde jo længe truet med den store Arbejdskonflikt, som vi nu er
midt inde i. Det sidst offentliggjorte Pristal viste en Nedgang, og Arbejds
giverne har derfor ment sig berettiget til at forlange alle Lønninger sat ned.
Baade De samvirkende Fagforbund og Lgngsies Hær af Arbejdsmænd prote
sterede omgaaende: Pristallet var, erklærede de, slet ikke noget paalideligt
Maal for Arbejdernes daglige Udgifter. Prisen paa Mad og Brændsel er for
Tiden i uafbrudt Stigen, og man fordrede derfor Lønnen sat op. Parterne
stod altsaa fra Begyndelsen saa langt fra hinanden som overhovedet muligt.
Det af Forligsmændene stillede Mæglingsforslag i Arbejdskonflikten vedto
ges den 17. Marts, men foreløbig ilcke af Lyngsie, der først vilde sammen
kalde en Generalforsamling. Arbejdsgiverne saa heri en faktisk Forkastelse
og erklærede Dagen efter Lockout i Jernindustrien, hvorved allerede i første
Omgang 50.000 Mand sendtes paa Gaden.
Stauning forsøger at mægle.
Efter Kongens personlige Ønske
søgte Statsminister
Stauning
at faa
Arbejdsgiverne til at vente med
Lockout’en, men forgæves. Tvært
imod opfordrede Arbejdsgivernes
Generalforsamling Formanden, Bog
trykker
Langkjær,
til at udsende
yderligere Lockoutvarsler, og i Dag
har De samvirkende Fagforbund
svaret med at lade 10.000 Mand
strejke i Bygningsfagene.
sig den 1. April, blev Situationen
overordentlig skærpet. Arbejdsgiver
ne truer nu med
Storlockout;
Arbej
derne har udsendt
andet
Varsel om
Sympatistrejke.
Sympatistrejke.
14.
April.
Allerede faa Dage efter Strej
kens Udbrud i Bygningsfagene ud
sendte »De samvirkende« første
Varsel for en
Sympatistrejke.
Baade
Transportfagene og
Slagterierne
truedes med Arbejdsstandsning. Si
tuationen begyndte snart at blive
uhyggelig, og Bevægelsen greb om
sii
Et nyt Mæglingsforslag, som Ar
bejderne havde tiltraadt, forkaste
des den 28. Marts af Arbejdsgiver
foreningen, og da det samme gentog
Storlockout’en brudt ud!
160.000 Arbejdere er nu uden
Arbejde.
24.
Trods ihærdige Forsøg fra mange
Sider lykkedes det ikke at standse
Lavinen. Statsminister Stauning ud
talte allerede den 18., at det var haab-
løst at skride ind i Arbejdskampen.
Og saa eksploderede da Bomben; den
21. blev atter 50.000 Mand arbejds
løse ved Lockout. Nu er der ialt
160.000 Mand ude i Kampen. Trods
den alvorlige Vending, Sagen har ta
get, er alt forløbet i nogenlunde Ro.
Arbejdsmændenes Leder Hr. Lyngsie
gaar dog stærkt ind for Arbejdsmæn
denes Krav, — saa stærkt, at der
er opstaaet Strid mellem ham og »De
Samvirkende«, der stadig sager at
forhandle sig til Rette, medens Lyng
sie og hans Transportarbejdere vil
Krig paa Kniven.
A rbejdsm æ ndenes en ergiske F orretnings
fører L yn gsie gaar ind a f D øren til F orligs
m øde i A rbejdsgiverforeningen.
A r b ej d er ne v i l ha v
L ø n n e n forbø je t.
Arbejdsmændene har knapt 73 Kr.
om Ugen.
Vi er nu inde i den største Ar
bejdskonflikt, som nogensinde har
fundet Sted her i Landet. Den sid
ste
store
Lockout ligger helt til
bage i 1899. Mange Mennesker
aner vist slet ikke, hvad danske Ar
bejdere for Tiden faar i Løn. Her er
et Par Tal, Gennemsnits-Ugeløn
nen for Juli Kvartal 1924: Tekstil
arbejdere Kr. 67,20; Skrædersvende
Kr. 80,64; Malersvende Kr. 96,00;
Murersvende Kr. 129,12; Tømrer
svende Kr. 112,32; Ufaglærte Arbej
dere Kr. 72,96; Jord- og Betonarbej
dere Kr. 92,16; Elektrikere Kr. 80,16;
Skibstømrere Kr. 100,80; Havnear
bejdere Kr. 109,92; Lager- og Pak
husarbejdere Kr. 63,84. De kvinde
lige Arbejderes Lønninger ligger
mellem 33 og 49 Kroner om Ugen.
Stemningen er særlig uforsonlig
blandt Hr. Lyngsies Arbejdsmænd.
— Fra alle Dele af Landet, siger
Hr.
Lyngsie,
har jeg faaet Breve,
der viser, hvilken Harme der her
sker i Arbejderkredse. Jeg er sikker
paa, at jeg vil faa den største Van
skelighed med at holde igen. Vi øn
sker ikke at drive Kampen ud i det
yderste, navnlig ikke overfor Stat
og Kommune. Men skal Arbejderne
staa alene i den Kamp, der nu er
brudt løs, da maa vi bruge de Magt
midler, vi h a r ------------
Det er i denne Forbindelse værd
at lægge Mærke til, at 93 pCt. af
samtlige danske Arbejdsmænd staar
i »Dansk Arbejdsmandsforbund«,
medens man i Udlandet kun har 45
pCt. af de ufaglærte Arbejdere or
ganiseret.
98