177 / 276
i
929
Københavnerlivets Skyggesider
Handelsministeriet bedraget for '/<Mill.
af Kontorchef Gustav Arendrup.
Denglemte Krigsforsikrings-
Kasse, som Arendrup ganske
roligt plyndrede.
I Krigsaarene oprettede Staten og
Skibsrederne i Fællesskab en Krigs-
forsikring for Skibe. Efter Krigen
udviste Regnskabet et mindre Over
skud paa 30.000 Kr., som blev indsat
paa en Sparekassebog, der blev be
troet Arendrup. Senere øgedes det
paa Sparekassebogen indestaaende
Beløb stærkt, idet man fik Erstat
ning for enkelte torpederede Skibe,
og man var nu kommet saa vidt, at
Krigsforsikringen for Skibe kunde
afvikles. Beløbet var steget til en
Million, hvoraf Staten og Rederne
skulde have hver omtrent Halvde
len. Departementschef
Dalhoff,
Aren-
drups nærmeste Foresatte, gav Or
dre til, at Arendrup skulde gøre
Regnskaberne i Orden. Naar Depar
tementschefen kom tilbage fra sin
Sommerferie, skulde Regnskabet af
lægges og Fordelingen af Pengene
finde Sted. Det maa have været en
forfærdelig Maaned for Arendrup,
for han havde i Aarenes Løb tilvendt
sig en kvart Million af Beløbet. Da
gen før Departementschef
Dalhoff
kom hjem fra sin Ferie, gjorde
Arendrup en Ende paa sit Liv.
Bedragerierne er paabegyndt sam
me Aar, 1923, som Arendrup fik
Sparekassebogen betroet. Offentlig
heden staar ganske uforstaaende
Kontorchef Gustav Arendrup.
overfor det Faktum, at Krigsforsik
ringskassen ikke er blevet revideret
en eneste Gang i de seks Aar, den
har været betroet Hr. Arendrup.
Pengene er simpelthen blevet glemt.
Tilvendt sig ialt en halv
Million.
15. September.
Ved Revisionen af Arendrups
Regnskaber har det vist sig, at han
ogsaa har stjaalet af Handelsmini
steriets Kontorholdskasse. Han var
Ministeriets Kasserer, og han udfør
te Tyverierne paa den enkle Maade,
at han forhøjede Kontorholdsbud
gettet med det Beløb, han agtede at
stjæle i Aarets Løb. Saa var der jo
Penge nok til Udbetalingerne, og
Budgettet var aldrig overskredet.
Han har paa denne Maade berøvet
Staten 155.000 Kroner. Ogsaa andre
Kasser, som han administrerede, har
lidt Tab. Alt i alt har han tilvendt
sig op imod en halv Million. De er
alle gaae’t med til at betale hans me
get flotte Privatliv.
*
(Den 11. Januar 1930 afgav Rigsadvokat
Goli
en Indstilling til Ministeriet angaaende Aren-
drup-Sagen. Paa Grundlag heraf tildelte Han
delsminister
Hauge
Irettesættelser til Departe
mentschef
Dalhoff,
fhv. Departementschef
Busck-
Nielsért,
Bankinspektør
Tetens
og Kontorchef
Krogh,
der formentlig burde have udøvet
bedre Kontrol med de Penge, der var betroet
Arendrup.)
Nyt B edrageri!
Fondsbestyrelsen bedraget for
40.000 Kr. af Børsens Kontorchef.
29. Oktober.
I Gaar er Kontorchef
Burchardt
blevet arresteret for at have bedra
get Fondsbørsbestyrelsen for ca.
40.000 Kroner. Han har begaaet sine
Tyverier gennem de sidste fem Aar,
og han har benyttet ganske samme
Metode som Arendrup. Han har re
kvireret flere Penge, end Kontoret
havde Brug for, og puttet Oversku-
det i sin egen Lomme. Et Ansvar
hviler paa hans Chef, Børskommis
sær
Schovelin,
der har underskrevet
alle Rekvisitionerne uden at under
søge, om der nu ogsaa var Brug for
de mange Penge. Ogsaa her erfarer
man med Undren,
at der ikke var
nogen Revision.
(Burchardt idømtes senere 2 Aars
Forbedringshus for Bedrageri).
*
En afskyeligForbrydelse
K va lt og m ishan dlet en 9 Aars P ige.
24.
September.
Søndag Aften anmeldte Repræsen
tant
Carl Jensen
i Oehlenschlågers-
gade, at hans lille otteaarige Datter
Alice
var forsvundet. Opdagelsespo
litiets Undersøgelser i Løbet af Nat
ten gav intet Resultat, men i Gaar
Morges afsløredes en frygtelig For
brydelse. En ildeberygtet Person,
Carl Jørgensen,
kaldet
Røde Carl,
havde lokket den lille Pige op i sin
Lejlighed i Matthæusgade, hvor han
kvalte og mishandlede hende.
Man vidste hurtigt, hvem Morde
ren var, og Politiet satte alt Mand
skab ind for at finde ham. Og ved
lP/i-Tiden meldte han sig saa selv.
Betjent
Mørck
gik paa det Tids
punkt Vagt ved Søjlegangen paa Po-
litigaarden. Betjenten kendte ham
ikke og saa forbavset paa ham, da
han sagde, at han vilde melde sig.
— For hvad?
— Ja, jeg er altsaa Morderen fra
Matthæusgade.
Efter en fuldstændig Tilstaaelse
faldt Morderen sammen.
(Den 4. Februar 1930 idømtes Ma
skinarbejder Carl Vilhelm Jørgen
sen ved Østre Landsrets Nævninge
ting livsvarigt Tugthus).
Arendrup sku dt sig um iddelbart fo ran Opklaringen a f de om fa ttend e
Bedragerier.
24.
August.
Som en Bombe kommer Meddelelsen
om, at Kontorchef A r e n d r u p ikke er
død af et Hjerteslag, men at han har
berøvet sig selv Livet, fordi han har be
draget Staten for en kvart Million Kro
ner og nu stod lige foran Regnskabsaf
læggelsen. Han har simpelthen plyndret
Sparekassebogen med de store Søforsik
ringsbeløb fra Krigstiden. Arendrup, der
blev 60 Aar, var en kendt og afholdt
Københavner, et af de vittige Hoveder
ved Stambordet hos å Porta, korrekt
Embedsmand, fuld af Anekdoter fra Mi
nisteriet, hvor han var avanceret regu
lært, om end noget langsomt. I sine unge
Dage var han Senior i Studenterfor
eningen.
174