201 / 276
1 9 3 1
Paa Jag tef ter Genie t
—
tre Sukcesser
Oktober.
København har faaet et Trafik-»Fyrtaarm, en slank Obelisk, der er anbragt
ved Krydset Frederiksberggade-Raadhuspladsen. Her ses det nye Færdsels
signal, der af Folkevittigheden straks er døbt »Stoppenaalen«.
T r e l i t t e r æ r e G e n n e m b r u d — og
t r e e k s e m p e l l ø s e S u k c e s s e r .
Kaj Munk - Marcus Lauesen - Nis Petersen.
Henning Kehler
skriver:
—Det er ikke ret længe siden, jeg
hørte en Mand — det var et dannet
Menneske, som følger med i Littera-
Marcus Lauesen. Tegning; i „Politiken*
af Ivan Opffer.
turen — sige: »Men det maa De da
indrømme, at Litteraturen herhjem
me befinder sig i et skrækkeligt Død
vande. Der kommer jo aldrig noget,
som er værd at læse.«
Folk er nu saa fordringsfulde og
saa tankeløse. I Aaret 1931 spillede
Det kgl. Teater Kaj Munks
Cant,
der
blev en meget stor Sukces baade hos
Kritik og Publikum, og som for Det
kgl. Teater blev det største Kasse
stykke, det nogensinde har haft. —
Og i 1931 udkom Marcus Lauesens
Og nu venter vi paa Skib,
der lige
ledes fik en overstrømmende Modta
gelse af Kritikken, som endelig fik
Lov til at vise, at den ikke er saa
sur, som den bliver udgivet for, men
tværtimod spejder efter Værker, som
er den store Hyldest værdige. Og hos
Publikum blev denne Roman en ek
sempelløs Sukces, enestaaende i Lit
teraturens og Boghandelens Historie
(naturligvis er det kun Danmark, jeg
tænker paa) — en alt for stor Suk
ces, for den gav Bagslag, og den vil
maaske give mere.-----
Endelig kom i 1931, i Sæsonens el
levte Time, Nis Petersens baade paa
den ene og anden Maade vægtige
Kaj Munk.
firsindstyve Aar —— har været et
eneste Aar, somkan opvise tre »Gen
nembrud« som Kaj Munks, Marcus
Lauesens og Nis Petersens i 1931, tre
Værker, som ikke vippes op paa de
res Vægtskaal, naar den anden Skaal
rummer
Cant, Og nu venter vi paa
Skib
og
Sandalmagernes Gade.
(Af »Paa Jagt efter Geniet«,
9. Septbr. 1932).
Nis Petersen
og
Boghandler Prior.
1 9 8
Roman
Sandalmagernes Gade,
et
Værk, fyldt af Spøg, af Kundskaber,
af Lyst og Vé, af Vid og Alvor og
Humør.
Jeg vil gerne udsætte
en Præmie til den, som kan overbe
vise mig om, at der mellem de sidste