![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0045.jpg)
40
efterbyggedes den færdig og indlemmedes 1718 i Flaaden. Det
var en for sin Tid meget svær Fregat.
17.
Skytskibet Hjælperinden.
36 Kanoner og 3 Morterer.
Sat i Vandet paa Gammelholm 1718; udgaaet af Flaaden 1747.
Fabrikmester
J
udichær
.
Dimensioner: Lang over Dækket: 133'.
Bred paa Tømmeret:
28'.
Dybg. agter:
10'.
—
for:
9'.
A rmering: B.
24 Stkr.24-pundige Kanoner.
D
/ 1 2
»
6
-
‘ \ 3 „ 100
„ Morterer.
Krigsbesætning: 280 Mand.
Skytskibene vare en for den første Fjerdedel af det 18de
Aarhundrede ejendommelig Klasse Skibe.
Medens Skytprammene væsentlig vare Defensionsfartøjer og
bibeholdtes som saadanne lige til Begyndelsen af det 19de Aar
hundrede, vare Skytskibene, som adskilte sig fra hine ved at
have lukket Batteri og større Rejsninger, nærmest bestemte til
at benyttes ved Angreb paa Fæstninger og Landbatterier. Det
var Fabrikmester
J
udichær
,
der med gode Resultater kastede sig
overUdviklingen af disse Skibe, særlig til Brug under Svenskekrigen,
hvor de i Skærgaardskampen lagde det afgørende Lod i Vægt-
skaalen og vilde have udrettet endnu mere, hvis de havde været
i Besiddelse af større Bevægelighed.
Med Afslutningen af Krigen ophørte Bygningen af Skytskibe,
og de indførtes ikke senere, efterhaanden som de udgik af
Flaaden.
Et Skytskib lignede en stor Fregat, men var fladbundet;
det var armeret med svært Skyts og førte desuden 3 Morterer
paa Dækket. Det var det lukkede Batteri, armeret med samme
Kaliber Skyts som underste Batteri paa Linieskibene, der gav Skyt
skibene deres Styrke; desuden vare de saa lavtgaaende, at de
kunde komme ind, hvor intet Linieskib var i Stand til at flyde.