DenHistoriskeModelsamling

letfængelige Sager. Paa Dækket ovenover gjorde man adskillige

Aabninger med Luger, som blev opslaaede under Branden, og

inden for alle Skibslugerne lagdes der opskudte Brandslanger.

Naar „Branderen“ skulde anbringes, blev disse ved Hjælp af en

Jolle hejsede tilvejrs for at stikke Ild i Sejlene og Takkeladsen.

Endelig blev der placeret et Brandrør, der antændtes af Brander

kommandøren, som derpaa gik i Chaluppen, der blev optagen

af en medfølgende Fregat. Naar dette Brandrør havde udbrændt,

antændtes Løbeilden, som derefter paa een Gang satte det Hele

i lys Lue. Løbefyret var en Stopin, forfærdiget af endel i

Terpentinolie indlagt og med Melkrudt inddrysset Bomuldsgarn, og

Benderne, hvori Stopinen lagdes, bleve stærkt svovlede og over

smurte med tyk Terpentin. Brandslangerne dannedes af 3 å 4

Tommers Trosse, hvoraf den ene Tot blev udtagen. Trossen blev

trukken gennem smeltet Terpentin, og i Tottens Sted indlagdes

der en Stopin, ligesom til Løbefyret, og ligeledes omrullet med

indlagte Hørlokker, vel inddryssede med Brandrørsats; uden om

Trossen syedes der Sejldug, som begedes. I den øverste Ende

var der et Øje, hvori de Joller, hvormed Brandslangen ophejsedes,

gjordes fast, og for at antændes af Løbefyret gik Stopinen i den

underste Ende noget uden for Slangen.

I Aaret 1767 blev en „Brander“ indrettet, armeret og derefter

i Overværelse af Kong

hristian

den

yvende

opbrændt paa

Rheden.

Det maa antages, at nærværende Model er bleven forfær

diget ved denne Lejlighed, idet man da har ønsket at forevise

Kongen „Branderens“ Indretning. Det iøvrigt smukt udførte Skrog

synes at skrive sig fra samme Haand som Modellerne af „Juliane

Maria“ og „Vildmanden“. Man bemærke Porten agter i Skibs

siden; det var ad denne Vej, at „Branderen“s Besætning og dens

Fører som sidste Mand forlod Skibet, efterat dette var stukket

i Brand og Kursen sat ind paa Fjenden.

For at benyttes som „Brandere“ indkøbtes 1743 i England

3 store Snauer paa 16 Kanoner: „Hekla“ , „Ætna“ og „Vesu-

vius“ ; disse solgtes imidlertid et Par Aar efter, uvist af hvilken

Grund.