![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0070.jpg)
65
letfængelige Sager. Paa Dækket ovenover gjorde man adskillige
Aabninger med Luger, som blev opslaaede under Branden, og
inden for alle Skibslugerne lagdes der opskudte Brandslanger.
Naar „Branderen“ skulde anbringes, blev disse ved Hjælp af en
Jolle hejsede tilvejrs for at stikke Ild i Sejlene og Takkeladsen.
Endelig blev der placeret et Brandrør, der antændtes af Brander
kommandøren, som derpaa gik i Chaluppen, der blev optagen
af en medfølgende Fregat. Naar dette Brandrør havde udbrændt,
antændtes Løbeilden, som derefter paa een Gang satte det Hele
i lys Lue. Løbefyret var en Stopin, forfærdiget af endel i
Terpentinolie indlagt og med Melkrudt inddrysset Bomuldsgarn, og
Benderne, hvori Stopinen lagdes, bleve stærkt svovlede og over
smurte med tyk Terpentin. Brandslangerne dannedes af 3 å 4
Tommers Trosse, hvoraf den ene Tot blev udtagen. Trossen blev
trukken gennem smeltet Terpentin, og i Tottens Sted indlagdes
der en Stopin, ligesom til Løbefyret, og ligeledes omrullet med
indlagte Hørlokker, vel inddryssede med Brandrørsats; uden om
Trossen syedes der Sejldug, som begedes. I den øverste Ende
var der et Øje, hvori de Joller, hvormed Brandslangen ophejsedes,
gjordes fast, og for at antændes af Løbefyret gik Stopinen i den
underste Ende noget uden for Slangen.
I Aaret 1767 blev en „Brander“ indrettet, armeret og derefter
i Overværelse af Kong
C
hristian
den
S
yvende
opbrændt paa
Rheden.
Det maa antages, at nærværende Model er bleven forfær
diget ved denne Lejlighed, idet man da har ønsket at forevise
Kongen „Branderens“ Indretning. Det iøvrigt smukt udførte Skrog
synes at skrive sig fra samme Haand som Modellerne af „Juliane
Maria“ og „Vildmanden“. Man bemærke Porten agter i Skibs
siden; det var ad denne Vej, at „Branderen“s Besætning og dens
Fører som sidste Mand forlod Skibet, efterat dette var stukket
i Brand og Kursen sat ind paa Fjenden.
For at benyttes som „Brandere“ indkøbtes 1743 i England
3 store Snauer paa 16 Kanoner: „Hekla“ , „Ætna“ og „Vesu-
vius“ ; disse solgtes imidlertid et Par Aar efter, uvist af hvilken
Grund.
5