82 / 84
Allébeplantningen begynde dér, hvor Alleen drejer og stiler lige mod Havens Indgang.
Som yderligere Markering af Alleens Begyndelse kunde der her tankes anbragt to Søjler
(Fig. 4a ogb) eller dekorative Flagmaster. Bestyrelsen maatte forsit Vedkommende fore
trække Søjler i Stedet for Flagmaster, men skulde Kommunalbestyrelsen foretrække
disse sidste, burde de opstilles som foreslaaet af Foreningen og ikke som paa den oprin
delige Plan: midt paa de to Halvdele af Bunddelen.
Endvidere foreslog vi at give de Bænke, der tænkes opstillede paa den lille Hunddel,
en kunstnerisk Form f. biks. ved at tage til Forbillede de smukke af C. F , Hetsch teg
nede Bænke, der er opstillede paa Kongens Nytorv og senere ogsaa paa Set. An næ Plads
og udfor Thorvaldsens Museum (Fig. f>) og tilbød — saafremt det maatte ønskes — at be
koste Udførelse af de nødvendige Modeller til en saadan Bænks Udførelse til Opstilling.
Hvad de øvrige til Opstilling i Alleen bestemte Ba nke angik, foreslog Bestyrelsen at an
vende en Type som den, der af Københavns Kommune er anvendt i Anlæget ved dron
ningen, i hvilken Forbindelse man som Modeksempel paa en uheldig udformet »deko
rativ« Bænk henledede Opmærksomheden paa den i Pilealleen opstillede Betonbænk
(Fig. 7). Endelig foreslog vi at anbringe paa den lille Bunddel to Springvand (D rikke
brønde) af Type omtrent som den a f.I. V . Dahlerup tegnede Brønd paa den store Bunddel
(Fig. 6), idet saadanne efter vort Skøn maatte foretrækkes i Stedet for de oprindelig fore-
slaaede Skulpturer.
Og sluttelig benyttede vi Anledningen til at henlede Opmærksomheden paa, at naar
Frederiksberg Kommunalbestyrelse havde vedtaget at fælde alle Træerne i Alleen forat
opnaa et ensartet Udseende af Alleens fremtidige Træbeplantning, maatte det forekomme
ulogisk at bevare de langs Frederiksberg Kirkegaard staaende Træer. Disse Træer vil
ved deres Størrelse aldeles ikke passe ind i den Allébeplantning, der nu forestaar, og om
20— 25 Aar, naar Træerne langs Kirkcgaarden ikke længere kan bevares, og den nu
forestnaende Allébeplantninger blevet udviklet, vilde man paany staa overforen mange
Aar varende Uensartethed i Alleens Træbestand, som vilde kunne undgaas, dersom
man nu gik rationelt til Værks og allerede nu erstattede ogsaa de paagældende Træer
med nye. Som tidligere udviklet overfor Frederiksberg Kommunalbestyrelse havde Fo r
eningens Bestyrelse helst set, at man ved Efterplantning havde bevaret den nuværende
Frederiksberg Allé længst mulig, men har man nu engang vedtaget at forny Træbestan
den fra Grunden, kunde Bestyrelsen ikke se rettere, end at man ikke nu burde blive
staaende paa Halvvejen, men at man burde fælde ogsaa de langs Kirkcgaarden staaende
Træer og erstatte dem med nye, der kunde udvikle sig paa lige V ilkaar med Alleens øv
rige nye Træer. Som det vil være bekendt, har Frederiksberg Kommunalbestyrelse
tiltraadt dette Standpunkt og har i Løbet af Efteraaret ogsaa fældet de langs Kirke-
gaarden staaende Træer.
Som Følge af, at det var blevet bestemt, at Sporvejslinjen gennem Alleen skulde er
stattes afen Omnibuslinje, undergik Reguleringsplanen for Set.Thomas Runddelen endnu
en .Kndring til det bedre ( F i g . i d e t det, da Sporvejsskinnerne bortfaldt, blev muligt at
gennemføre den paatænkte Mønsterhrolægning over hele Kørebanen, ligesom det der
ved blev muligt at fore den for den gaaende Færdsel bestemte Flisebelægning, der paa
Planen (Fig. 2) ligger indenfor Trærækkerne, ind imellem selve disse, hvorved de dan
ner den naturlige Fortsættelse af Alleens Fliserækker. Man vilde derved ogsaa kunne
flytte de foreslaaede Brønde, der oprindelig var tænkt anbragte imellem Træerne, lidt
ind paa Pladsen indenfor Trærækkerne, ligesom disse Brønde nu vilde kunne gøres
væsentlig større end oprindelig paaregnet. Forudsætningen for Anbringelsen a f saadanne
større Brønde maatte naturligvis va're, at de altid gav Vand, og man benyttede Lejlig
heden til paa det indst;endigste at henstille, at man valgte en saadan Form for disse
76