15 / 98
6
FABRIKKEN ØRESUND
Langt den største Mængde Kryolit er imidlertid isprængt en
Mængde andre Mineraler, navnlig Kvarts, Jærnspat, Zinkblende,
Blyglans, Svovlkis, Kobberkis og Hagemannit, og denne Kryolit
er vanskeligere at slaa itu, spalter ikke efter bestemte Flader,
men ganske uregelmæssigt omtrent som Granit.
Krystaller forekommer i Bruddets Spalter, men er sjældne.
Krystalformen er monoklin, og Udseendet nærmest som Tærninger
sædvanlig med afskaarne Hjørner. Den største Krystal maalt paa
ØRE SUND S Laboratorium er 22 mm lang, men sædvanlig er
Krystallerne kun 4 a 5 mm store.
V æ g t f y l d e n er for den absolut rene Kryolits d. v. s.
Krystallernes Vedkommende 2,977, for de ovenfor omtalte store,
rene, let spaltelige Stykkers Vedkommende 2,972 og for almindelig,
ikke udpræget spaltelig Kryolit 2,966.
Denne Forskel frem
kommer ved ganske smaa mikroskopiske luftfyldte Hulrum i den
mindre krystallinske Kryolit, der ogsaa indeholder indtil 0,7 %
kemisk bundet Vand. De smaa Hulrum har oprindelig indeholdt
Vand, der senere er gaaet i kemisk Forbindelse med Kryoliten.
D e n k e m i s k e S a m m e n s æ t n i n g er:
Na3F3A lF3 og
Ana lysen :
12,81 % A l (Aluminum)
32,72 % Na (Natrium)
53 , 91% F (Fluor)
0,41 % Vand
foretaget af
J
a r l
i almindelig Kryolit.
Ha a r d h e d e n er kun 2,5, ringere end næsten alle de led
sagende Mineralers. Sønderdeleligheden er ogsaa, naar undtages
Blyglans, større end hos de andre Mineraler. Knuses derfor uren
Kryolit og det knuste deles ved Sigtning i en Række Numre, vil
Renheden være størst for det fineste og jævnt aftagende til det
groveste Nummer.
Kryoliten er ganske lidt opløselig i Vand; der kræves 2730
Dele Vand for at opløse 1 Del Kryolit.
Denne Opløselighed