38 / 98
Paa den Maade fredede den daværende Indenrigsminister
M
o n r a d
om en ny Industrigren, og røbede sin og Ministeriets
fuldstændige Mangel paa Kendskab til de faktiske Forhold ved
Kryolitbruddet i Grønland.
Koncessionshaverne indgav derfor d. 13. Januar 1862 en
udførlig Fremstilling til Ministeriet om de lokale Forhold ved
Kryolitbruddet og hævdede, at det meget indskrænkede Areal,
kun nogle Tusinde Kvadratalen, paa hvilket der findes Kryolit,
umuliggjorde en samtidig Sprængning og Brydning af forskellige
Selskaber, i hvilken Retning ogsaa Inspektøren for Sydgrøn-
land, Dr.
R
in k
,
stadigt og mange Gange havde udtalt sig for
Ministeriet.
Men man talte for døve Øren. Den 6. Marts 1862 meddelte
M i n i s t e r i e t en 6t e K o n c e s s i o n , i Følge hvilken det oven
nævnte Maximum af 60.000 Ctr. aarlig kunde bortfalde, medens
det samtidig meddeltes, at man havde givet tvende andre Firmaer:
H
a l b e r s t a d t
og
P
u g g a a r d
og et d a n s k e n g e l s k S e l s k a b
( W
e s t e n h o l z
)
Tilladelse til at bryde Kryolit ved Ivigtut paa
nærmere angivne Arealer (se Kortet næste Side). Saaledes søgte
den nye Indenrigsminister
O
rla
L
e hm a n n
at støtte et altbestaa-
ende specifikt dansk Foretagende, som udelukkende skyldte dansk
Snille og privat Initiativ sin Tilblivelse.
W
e s t e n h o l z
havde ganske vist, som omtalt ovenfor, tidli
gere haft en vis Forbindelse med Kryoliten eller snarere med
grønlandske Malme overhovedet, men hans Selskabs Arbejde var
ganske løbet ud i Sandet, derimod havde Firmaerne
H
a l b e r s t a d t
og
P
u g g a a r d
,
hvoraf den sidste var Orla Lehman ns Svoger, alde
les ingen tidligere Berøringspunkter med Grønland, og det maa
derfor have været andre Hensyn, som bevægede Indenrigsministe
ren til at begunstige disse Firmaer.
De uheldige Følger af denne Udstykning af Terrainet ved
Ivigtut uden tilstrækkeligt Kendskab til de lokale Forhold viste sig
ogsaa hurtigt.
W
e s t e n h o l z
opgav straks den tilstaaede Tilladelse
FORHISTORIE
29