![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0037.jpg)
L A U G E T S B L O M S T R IN G S T ID
29
K A P IT E L 4
L a u g e t s B l o m s t r i n g s t i d
e t S k e l ,
som trækkes i dan sk V aab enh isto rie v ed A ar
1700
, b ø r ses
paa h e lt forskellig B a g g ru n d , alt efte r som T a le n er om Skydev aa-
b e n e lle r om B lankv aab en . M edens d e t m e d R ette h a r k u n n e t fremhæves,
at dansk B ø ssem ag eri paa d e tte T id sp u n k t h a r m istet e th v e rt n a tio n a lt
Sæ rpræg, g ø r d e t sam m e sig aldeles ik k e gæ ldende in d en fo r Svæ rd feger-
ha an dvæ rk e t. T v æ rtim o d er m an v ed A a r
1700
in d e i en U d v ik lin g , som
fø rte til s tø rre In teresse fo r B lankv aaben end nogen sind e, m eden s den
p riv a te B esiddelse a f Skydevaaben v a r i stæ rk A fta g e n 1. M edens saaledes
A a rh u n d re d e sk ifte t og T ro n s k ifte t i
1699
k a n væ re en p rak tisk og m ed
n ø d v e n d ig e F o rb e h o ld h isto risk fo rsv a rlig Skillelinie i Skyd ev aab en -
fo rsk n ingen , er d en k u n rim e lig i næ rvæ rende S amm enhæ ng , fo rd i de
arkivalske K ild e r tilfæ ldigvis er bed re b ev a re t fra og m e d F red erik IV ’s
T id , og fo rd i v i fra samm e T id h a r danske m ilitæ re B lankv aaben , der
m ed n o g e n lu n d e P aa lid eligh ed lader sig identificere. L igesom de fast
re g u le re d e m ilitæ re T y p e r k u n synes at væ re in d fø rt trinvis, k an d e r heller
ikke in d e n fo r de civ ile D ra g tk a a rd e r sættes faste T id sgræ nser fo r, fra
h v o rn a a r saadanne, til Svæ rd fegerhaandvæ rkets N y tte og T rivsel, k an
betrag tes som d e t selv fø lgelige T ilb e h ø r til K øb stadm andens, fo r slet ikke
at tale om d en fo rn em m e re Kavallers, S tadsdragt. A f sto r B e ty d n in g ha r
fo rm e n tlig B o rg ere s og S tudenters Indsats u n d er B elejring en
1658-59
væ
ret. S id evaabnet er b la n d t H aandvæ rkssvende o g S tu d en ter b lev e t e t Selv
bev id sthed en s S ym bo l. D u e lle rn e h a r b re d t sig fra M ilitæ ret til m e re b o r
g erlig e S am fundslag , og fø rst om k rin g M id te n a f d et
18
. A a rh u n d re d c er
de b e g y n d t at k om m e i a lv o rlig M isk red it. L ud v ig H o lb e rg k an i sin
86
.
Epistel, de r u d k o m i II. B og
1748
, ud tale, at »for
40
A ar siden v a r en
F eg tem ester ud i sam m e Anseelse som en P rofessor v ed U n iv ersitetet« og
v id e r e : »B landt adskillige on d e Sædvaner og M isb rug , som i v o r T id ere
afskaffede, k a n fo rn em m e lig e n regnes den fo rdæ rvelige Skik a t duellere«.
D e n Væ kst a f hele d en »moderne« Tæ nkem aade, som k e n d e teg n e r d et